Beskrivelse
Drømmer du om et hyggeligt sommerhus tæt på vand, skov og åben natur? Så bør du skrive denne fritidsbolig i Næsby Strand øverst på ønskesedlen. Her får du en af sydkystens hvide sandstrande og Vesterskovens dybe stille ro inden for gåafstand og også kort afstand til museer, og forlystelsesparker. Udover denne skønne beliggenhed får du et hyggeligt hus med charme, sommerhusstemning og solrige terrasser.Sommerhuset ligger indrammet af frodige løvtræer, der lukker af for verden udenfor, så når du befinder dig på terrassen er det bare dig, din familie eller venner og naturen. En plan græsplæne giver mulighed for boldspil, mens terrassen tilbyder gode rammer for at fyre op for grillfesten med pølser og kolde drinks. Trænger I til en dukkert undervejs i udfoldelserne, kan I stikke fødderne i et par klipklappere og smutte ned til stranden – gåturen tager omkring 6-8 minutter.Når det ikke lige er strandsæson, kan timerne i stedet tilbringes inden døre i det hyggelige sommerhus. Når du træder indenfor i huset, møder du hvidmalede, træbeklædte vægge, brændeovn i støbejern fra Morsø og store vinduer med udsigt til naturen udenfor.Omkring halvdelen er huset er allokeret til opholdsrum med spisestue og integreret køkken i åben forbindelse samt en ekstra stue med direkte udgang til terrassen. Køkkenet er udstyret med opvaskemaskine, så du behøver altså ikke bruge ferien på at vaske op i hånden. De resterende kvadratmeter går til to gode soveværelser, et badeværelse samt en entré og en baggang. Endelig er er en tilstødende bygning med bryggers, redskabsrum og carport samt et separat udhus til opbevaring eller lignende.Med ferieadresse her i Næsby er du tæt på både Vesterskov, den hvide sandstrand samt flere stenstrande, hvor der er godt at fiske. Derudover er der kun cirka 30-40 minutter i bil til både Frilandsmuseet De Gamle Huse og Knuthenborg Safaripark, mens en times kørsel bringer dig til bl.a. Guldborgsund Zoo, Krokodille Zoo og Middelaldercentret.Her får du kort sagt et hyggeligt og komfortabelt sommerhus i dejlige Næsby Strand….