Beskrivelse
Arkitekttegnet familievilla på stille vej ved Dyrehaven
Skøn villa i Fortun-kvarteret med god plads på op mod 200 kvadratmeter. Med blandt andet to badeværelser, mulighed for fem soveværelser og kæmpe køkken-alrum-stue samlet i åbent lay-out. Med flere terrasser, herunder cirka 40 kvadratmeter træterrasse mod vest. Haven er blomsterrig og ligeledes vestligt orienteret. Såvel terrasser som have er private og præget af den fredelige stemning i kvarteret, der også giver Fortunvænget 9 et børnevenligt og naturskønt kram med på hverdagens vej.På en rolig villavej og med lokal skovbørnehave samt skole og gymnasium tæt på. Et par minutters gang til Dyrehaven med skov, søer, åbne sletter, flere tusinde vilde hjorte og stier til at opleve det hele. Nærmiljø med gårde, stalde, rideskoler og rig mulighed for hestesport i naturen. Samtidig er bylivet tæt på i form af Lyngbys livlige handelsmiljø, mens den effektive køretid til København er 20 minutter.Villaen er et klassisk Johan Christensen-byggeri med lige streger, harmonisk ro og masser af lys. Boligen er opført i 1962, udvidet med en tilbygning og moderniseret. Rumdelingen giver entré, bryggers, to badeværelser, tre værelser samt det åbne rumforløb med køkken, alrum og stue. Det ene af værelserne har tidligere været delt i to, og den rumdeling kan med en gipsvæg genetableres, hvis ønsket er et hjem med fire værelser. Hertil åbner et ekstra rum, der er inddraget i boligen, mulighed for et værelse mere, ligesom der her er plads til hjemmekontor, den kreative hobby og meget mere.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…