Beskrivelse
Sjælden fin ejendom med god beliggenhed
Ejendommen:Flot ejendom hvor alt står skarpt lige fra der drejes ind på grunden fra Fosevej.Indkørslen er en bred allé af søjleeg med græs på begge sider, der munder ud i gårdspladsen.Ejendommen ligger højt i området med udsigt hele vejen rundt. Stuehus og driftsbygning ligger med god afstand til hinanden, hvilket åbner op flere muligheder for erhvervsanvendelse eller hobby, hvor hele familien ikke nødvendigvis behøver at blive inddraget.Der er god mulighed for dyrehold. Der kører skolebus på Fosevej.Stuehuset:Opført i 2009 i røde sten, Dannebrogsvinduer i træ/alu og sort teglstensprofileret betontag. Huset vender rigtigt med sydvendt have, muret terrasse midt for huset, samt stålterrasse på 1. sal og vestvendt terrasse i stueplan. Huset er indrettet som følger: Stor entre, hvor baggangseffekter er pakket ind i store skabsvægge med bl.a. vaskesøjle. Fra entreen er der indgang til bad/toilet og køkken. Køkken-alrummet er et stort lyst rum med køkken mod nord og spiseafdeling mod syd, hvorfra der er udgang til terrasse. På den østlige side af spiseafdelingen er der kontor/værelse, og på den vestlige side er der stue, der går på tværs af hele huset og har udgang til terrasse. “Wood-step” trappe til 1. sal fra køkken-alrum. Gulv i toilet, baggang og køkken-alrum er fliser. I stue og kontor/værelse er der trægulv, og i stueplan er der gipslofter med stuk. Trappen til 1. sal går op til sydvendt stue med terrasse. Der er fordeling til 3 gode værelser, soveværelse og toilet med bad/brus.Huset er forsynet med Genvex-anlæg.Driftsbygningerne:Opført i 2017 i røde sten med sort eternittag og vedligeholdelsesfri trempel/tagudhæng. Bygningen er delt i en uisoleret del på ca. 2/3 del og ca. 1/3, der er isoleret (værksted) og har gulvvarme og troldtekt-lofter. Hele bygningen har store vinduer i gammel stil og stort lysindfald gennem kip.Der er baderum og toilet med planlagt vaskesøjle, der vender ind mod værksted og ud mod gårdsplads.Hele ejendommen fyres op med træpiller fra fyrrum, der er placeret i forbindelse med værkstedet.Jorden:Tinglyst areal på 8,5911 ha, der ligger samlet ved ejendommen. Hele arealet er dyrkbart på nær 2 m langs vandløb….