Fourmivej 62, 7673 Harboøre

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

200 meter til Vesterhavet – Bred sandstrand og smuk natur

På Fourmivej 62 finder vi dette meget charmerende sommerhus beliggende på dejlig naturgrund helt tæt på klitterne og havet.

Huset er beliggende på en 1200 m² stor grund og afstanden til vandet gør, at der er masser af muligheder for ferieaktiviteter på stranden – uanset årstid til glæde for både store og små.

Boligarealet er på 84 m², og er indrettet i to plan, hvor rumfordelingen består af åbent køkken i forbindelse med stue, lyst badeværelse med fliser og gulvvarme, nyere bademiljø samt bruseniche, samt et værelse i stueplan. Fra stuen nedenunder er der trappeopgang til 1. sal, som indeholder stort værelse samt stue med 2 ekstra sovepladser. Fra stuen på 1. sal er der udgang til altan, hvor der er et rigtigt fint kig til klitterne og ud over sommerhusområdet.
Ønsker man at nyde solen er der rig mulighed for dette på én af husets tre terrasser som er placeret rundt om huset, hvilket også giver gode muligheder for at finde en god lækrog.

Stilen er meget tro imod det originale, men dette er kun med til at understøtte charmen og den ægte sommerhusstemning med træ på væggende, brændeovnens hygge og synlige bjælker i loftet.

Kom med os forbi og se om dette sommerhus skal danne rammen om de næste mange ferier for jer hér helt tæt på det skønne Vesterhav.

Vejlby og Vrist er to sommerhusområde, der ligger lige op ad hinanden. Hér er der både plads til at koble fra og nyde ferien i rolige omgivelser eller deltage i de mange aktiviteter i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, der kendetegner vestkysten, og netop ved Vesterhavet møder du unikke naturoplevelser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.

Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er flere gode indkøbsmuligheder i Harboøre.

Derudover kan man besøge Kystcentret i Thyborøn, sea-warmuseum, akvarium og meget mere, der gør dette område til et absolut skønt feriested med tilbud som både turister og lokale benytter meget.

Ikke langt herfra, går der færge til Agger.

Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det altid hyggeligt at tage enten bus eller det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på tlf. 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fourmivej 62 , 7673 Harboøre1.095.000 kr.13.552 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.524 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 84 ㎡Grund: 1200 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1978