Beskrivelse
Renoveret 4V’er på Amagerbro – SÅ KLAR til storbylivet
Denne 4Ver på Frankrigsgade 5 er SÅ KLAR til det gode liv i storbyen, og her tænker vi ikke kun på den renovering af lejligheden, der blev foretaget i 2021. Boligen byder også ind med indslag som et socialt køkken-alrum, et lækkert badeværelse og en fordeling af de tre rum, der giver flere stærke kort at spille ud. Skal der være to værelser eller to sammenhængende stuer? Eller et rum til hjemmekontoret. Skal lejligheden deles. Skal der være plads til barnet, hvis storken kommer? Ikke noget problem – den fordomsfrie rumdeling favner det hele. Lejligheden leverer også varen, når det gælder om at kombinere fred i den hjemlige base med nem adgang til byens tilbud. Omkring Frankrigsgade 5 er der lavt byggeri, grønne indslag og ikke meget trafik. Afsides fra storbyens mylder føles det. Samtidig er der blot ét minuts gang til Amagerbrogades urbane intensitet. At gå til Amagerbro Station tager fem minutter, men cyklen er næsten lige så hurtig som metroen. Fra Frankrigsgade 5 er der fem minutter til fælleden og til strandparken, mens turen til City klares på 10 minutter.Efter renoveringen, der strakte sig over det meste af 2021, fremstår lejligheden med nyt køkken, nyt badeværelse, nypudsede vægge, behandlede gulve, ny el og ny vvs. Ny er også rumdelingen, idet en bærende væg blev elimineret for at skabe forbindelse mellem køkken og alrum.Franske fløjdøre mellem stuen og det ene rum er forklaringen på fleksibiliteten. Holdes dørene åbne, opstår to stuer en suite. Holdes dørene lukket, får man automatisk et selvstændigt værelse mere. Generelt er kvadratmeterne godt fordelt – alle rum holder gode størrelser og er rare at opholde sig i. Til den praktiske side har lejligheden tilmed et ekstra rum på gangen ud for køkkenet, hvor der er plads til tørretumbleren og opbevaring.Ejendommen, der er fra 1890, er i fin form – anført af nyt tag fra 2021. Lejligheden har ingen gæld i tagprojektet, ej heller i forbindelse med et tidligere skift af faldstammer. Ejerforeningen er lille og tæller kun beboerne i én og samme opgang. Medlemmerne er fælles om gården, der er anlagt med terrasse og havestemning. Takket være de rolige omgivelser er gården et stille sted at nyde storbylivet under åben himmel….