Beskrivelse
Højt beliggende autentisk sommerhus med skøn udsigt over hustagene til vandet
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/6 – klik på billede –
I den hyggelige sommerhuskoloni på Frede Juels Vej ligger dette autentiske sommerhus fra 1967, på en skøn og solrig grund, med udsigt til vandet. Kolonien er meget hyggelig med stier i hele området og kort afstand til vandet, hvor der både er bade- og bådebro. Og indkøbene kan klares nemt hos den lokale købmand i As Vig.
Sommerhuset fremstår autentisk og originalt med blandt andet liste lofter og køkken fra 60érne. I 1996 blev stuen udvidet med en tilbygning, hvorfra der udsigt til vandet og direkte udgang til en hævet træterrasse mod sydvest.
Sommerhuset er indrettet med køkken i åben forbindelse til den rummelige stue, med spiseområde og sofaarrangement. Dertil kommer også et stort soveværelse med adgang til toilet og et ekstra værelse. Badet er som på de helt oprindelige sommerhuse placeret i et rum for sig selv med adgang udefra. Til sommerhuset er der to skure med plads til opbevaring, af diverse havemøbler og redskaber.
Haven er hyggelig indrettet med plads til både leg og afslapning på de solrige dage. I haven er der anlagt terrasser hvor morgen- og aftensolen kan nydes til fulde og ej at forglemme den skønne udsigt fra terrassen med aftensol.
Fra sommerhusområdets dejlige badestrand, er det muligt at gå langs vandkanten hele vejen ind til den hyggelige havneby Juelsminde. Her findes der flere gode spisesteder, butikker, hyggelig lystbådehavn, hvor et besøg ved ishuset varmt kan anbefales. Naturlegeparken på Odelsbjerget med aktiviteter for hele familien er bestemt også et besøg værd.
*****Hvad kan jeg tjene ved udlejning af sommerhuset?*****
Hvis I ønsker at udleje sommerhuset eller få et indblik i hvad sommerhuset kan indbringe ved udlejning så har EDC-Ejendomscentret et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Odder-Juelsminde.
Tøv heller ikke med at kontakte Feriepartner Odder-Juelsminde direkte for en uforpligtende snak på tlf.: 87 80 26 00….