Beskrivelse
UDSIGTSVILLA I HAVNEBY
Hvis I fantaserer om at bo på tærsklen til alle byens tilbud såvel som vandet og skøn natur, så overvej, om ikke villaen her for enden af Fredens Allé skal være jeres næste bolig. Her er tale om en utroligt flot, gedigen ejendom fra 1998, som ligger ganske få skridt fra butiksliv og spisesteder samt det hyggelige havnemiljø i Hundested. 246 etagemeter danner ramme om jeres tilværelse, hvortil I kan færdes fuldkommen ugeneret i den pragtfulde have. Ydermere medfølger en dobbelt carport.Det er fremfor alt den bynære beliggenhed, der gør livet let, når I får adresse her i centrum af Hundested. Lynhurtigt kan I gå på opdagelse i velassorterede specialforretninger, dagligvarebutikker og spisesteder langs Nørregade, og Lynæs havn ligger i kort gåafstand. Særligt pendleren vil også sætte pris på nærheden til Hundested Station. Ligeledes vil I elske Hundested Havn, hvor gallerier, bryghus, kafferisteri og fine lystbåde præger stemningen sammen med sommerens populære sandskulpturfestival. Fra havnen kan I også sejle til Rørvig. Nærområdet er også præget af store skove, der indbyder til eftertænksomme udflugter, og endelig tilgodeses børnefamilien af nærliggende skoler og sportsfaciliteter.Jeres nye hjem befinder sig for enden af en blind vej, hvor der er dejligt roligt og trygt for småbørnsfamilien. Det er en smuk gulstensejendom med todelte bygningskroppe og rødt tegltag, der tager imod jer, og ved ankomst ses også udemiljøerne i form af haven og den hævede terrasse, hvor solen når ned fra samtlige vinkler. Haven er velanlagt med opvoksede buske og træer, der bidrager til privatlivet på grunden.Inden døre venter jer et meget rummeligt og lyst hjem i tre etager. I stueetagen er beboelsen centreret omkring køkken-alrummet, der indbyder til selskabelige stunder side om side med gastronomiske udfoldelser. Herfra kan I træde ud i haven via dobbeltdøre to forskellige steder, og gennem glasset strømmer sollyset ind, mens brændeovnen beriger stemningen i aftentimerne. Dernæst kan I se frem til tre gode værelser, to badeværelser og et bryggers, og på førstesalen får I yderligere tre værelser og 2 disponibel rum og en stue med dør til en balkon. Kælderetagen supplerer med et vaskerum, et værksted og et disponibelt rum….