Beskrivelse
Smuk, nyrenoveret villa i Sorø
Velkommen til denne smukke murermestervilla fra 1929, der er totalrenoveret i 2024 med respekt for den oprindelige byggestil og håndværket. Her på Fredensvej 7 i Sorø får I et lyst og indbydende hjem med plads til den store familie – Her er tre badeværelser, stort køkken, tekøkken og mange værelser. Haven danner en skøn ramme om udelivet, og i gåafstand har I alle hverdagsbehov.
I åbner døren op til en lys entré med et stort glasparti, som leder jer videre ind i et moderne hjem, der prydes af originale døre og gulve samt fritlagte loftsbjælker. Nyt lyst køkken, hvor alle hårde hvidevarer er nye, ligger i åben forbindelse med den rummelige spisestue, hvor der er dejligt lysindfald fra det bredde vinduesparti. Fra køkken-alrum er der udgang til en stor syd-vestvendt terrasse, hvor I kan nyde eftermiddags- og aftensolen på den skønne trappe ned til haven.
En trappe i køkkenet fører jer til førstesalen med loft-til-kip, et smart tekøkken i gangen, to værelser og et badeværelse. De to badeværelser er placeret med et på stueetagen og det største i kælderen, der både byder på en muret bruseniche og et afslappende karbad. Derudover rummer den anvendelig kælder to disponible rum og et praktisk bryggers med ny vaskemaskine og tørretumbler. For ekstra plads har I mulighed for at oprette en teenageafdeling i kælderen. Huset har fået nye radiatorer, rør, afløb, samt elinstallationer og fjernvarmen er nyinstalleret.
Udenfor bliver I forkælet med en nyanlagt, nem have, med sommerblomster, køkkenhave, bær- og frugthave. Først på dagen kan I nyde solen på terrassen bagerst i haven, mens solen står på den store terrasse resten af dagen. Indkørsel med stort parkeringsareal og en stor nyistandsat garage med værkstedsrum.
I bosætter jer på en lukket vej i et attraktivt gammelt villakvarter i gåafstand til indkøb, skole, pasningstilbud og naturlegeplads. Sø og skov har I næsten lige udenfor døren, mens stationen er i cykelafstand og motorvejen er en kort køretur væk….