Beskrivelse
ELEGANT OASE I FREDERIKSTADEN
Det bliver ganske enkelt ikke mere centralt i hovedstaden end her. Få meter til den ene side står Amalienborg. Til den modsatte side har I Marmorkirken, og hvor end I kigger hen, så er der berømte og bemærkelsesværdige bygninger med danmarkshistorisk betydning. Det er lige i midten af det, der i årevis var landets absolutte magtcentrum, hvorfra dekreter og bestillinger udgik, at I nu har chancen for at bo. Og så er det tilmed i en overmåde elegant lejlighed i en af Frederiksstadens mest eftertragtede gader. Prikken over iet er den private terrasse, der kommer til at fungere som en fuldt integreret del af hjemmet.Adressen går under navnet Fredericiagade 9, og da lejligheden er trukket let tilbage i en af gårdene, så er det helt op til jer, hvorvidt og hvornår I vil tage del i det pulserende byliv. Lejligheden ligger med andre ord fuldstændig fredeligt, men det er et spørgsmål om få skridt, før alle Københavns ufattelige goder og muligheder manifesterer sig for jer. Her er madoplevelser i verdensklasse og Kastellet, hvor I spadserer på de høje volde med udsigt til Øresund og kanalen. Smuk, klassisk arkitektur så langt øjet rækker, er også en del af kvarteret, og på bare få øjeblikke kan I tilbagelægge distancen til Kongens Nytorv, hvor I finder kongerigets måske fineste teaterscene.Lejligheden er placeret i stueplan, og som I træder inden døre, ankommer I til en velkomponeret og nydelig bolig, der i sin æstetik harmonerer med den eksklusive beliggenhed. Fra entréen ledes I videre til det markante opholdsrum, hvor både stue og køkken er arrangeret i forbindelse, og hvor stuen er rummelig og lys, så er køkkenet udført i et fornemt design, der toner frem med lækre bordplader og dekorative fronter. Et vinkøleskab tjener som illustration på, hvor veludstyret køkkenet er. Fra opholdsrummet tilgås det ene af to værelser. Det andet er at finde ved entréen, og begge er de af en yderst behagelig størrelse, hvilket også bidrager til de mange indretningsmuligheder. Endelig er der badeværelset, der er udført til samme høje standard som det øvrige….