Beskrivelse
Velbeliggende byhus i Give
I et af Gives mest bynære kvarterer, ligger Frederiksberggade. Villaen, som her skal sælges, har derfor en central placering, lige i hjertet af Give, med gåafstand til både byliv, indkøb, spisesteder og byens station.Huset står fint og velholdt, og har løbende fået lavet flere moderniseringer både i boligen, og omkring på den tilhørende store grund på 1.161 m². Bl.a har sælger i 2019 isat nye sprossede vinduer og døre i træ/alu. Omgivelser og hus spiller omhyggeligt sammen, og skaber en fin base for den mindre familie, eller parret som vil tættere på byen.Indenfor har huset en god og funktionel indretning med detaljer og atmosfære. Rummene er istandsatte, med hvidmalede vægge og lofter, mens alle gulve i stueplan er flotte trægulve. Husets badeværelse, som ligger i stueplan er nyistandsat i 2020 med lækre materialer og god rummelighed og funktionalitet. Her er indsat et lækkert badekar og en ekstra stor brusekabine, til glæde for både store og små. Fra badeværelset er der adgang til lækkert walk-in closet. Stueplan, er der hvor familielivet leves, køkken/alrum og stue ligger i åben forbindelse, og bliver naturligt et samlingssted både til hverdag og for gæster. Udover de tre sammenhængende rum, finder man også, et soveværelse, en entré og en baggang i stueplan. Fra entréen går trappen til husets 1. sal. Her kan børn husere, i to store værelser, begge med ovenlys, og med en fælles garderobe og/eller hjemmearbejdsplads på det mellemliggende repos.Fra huset kan man gå direkte udenfor til en dejlig lukket og privat gårdhave, som ligger sydvendt langs huset. Det er også her man finder en skøn overdækket terrasse, der kan forlænge udedagene. Grunden er dyb, og også let skrånende, så man kan sidde fredeligt på terrassen, mens børn kan lege uforstyrret bagerst i haven.Haven er særdeles hyggelig og personlig anlagt, så alle kan udleve havedrømme. Her er nemlig både bede, stier, legeplads og græsplæne, og alt sammen ganske ugeneret fra omgivelserne. Haven har desuden et havehus til både hygge, plantearbejde og opbevaring. På bagsiden af den delvist overdækkede og læfulde terrasse ligger husets garage.Fra adressen og huset, står man efter kun ca. 5 minutters gang i Give centrum, det samme gælder for stationen, indkøbsmuligheder og byens bibliotek. Byen er ganske tæt på, og man kan benytte tilbud og aktiviteter uden at starte en bil. Børnehaven og vuggestuen ligger blot 500 meter fra boligen, og skolen med 0, til 7. klassetrin samt grønne områder, ligger knap 1,5 km fra huset. Er man pendler, ligger Billund blot 15 kilometer væk, Vejle 30 kilometer eller Herning 40 kilometer væk….