Beskrivelse
Gedigen familievilla i hjertet af Vorup
Med en topplacering centralt beliggende i det populære Vorup, finder vi en rigtig fin rødmuret villa på Frederiksbergvej 18. Herfra har vi super nemt til alle hverdagens fornødenheder. Her kan byens hyggelige caféer, skønne Vorup Enge, motorvejsnettet, indkøb, fritidsaktiviteter og shopping i storcenteret nås på meget kort tid.
Huset her byder på hele tre plan.
Indenfor bliver vi på stueetagen budt velkommen af en indbydende entré herfra har vi adgang til husets kerne, nemlig et stort og lyst stue/køkken-alrum ud i et. Her er masser af plads til at hele familien kan samles til hyggelige stunder. Der er både et fint køkken med udgang til en stor terrasse, en god plads til spisebordet og en sofakrog. På stueetagen finder vi desuden to rigtig fine værelser, hvoraf det ene har indbygget skabsplads.
På førstesalen finder vi to gode lyse værelser og et lækkert badeværelse og i underetagen har vi et godt disponibelt rum som kan bruges til hobbyrum, og endnu et rummeligt badeværelse med plads til vaskesøjle.
Til huset her hører endvidere en garage, og i forlængelse heraf et redskabsrum. Ikke nok med det, er der en super dejlig have, med plads til spil og leg og som samtidig er nem at holde.
Så hvis du søger en super indbydende villa med masser af plads på en topplacering i Vorup, så er Frederiksbergvej 18 helt sikkert noget for dig. Kontakt EDC Trio allerede i dag for din personlige fremvisning….