Beskrivelse
Velindrettet gulstensvilla på lukket vej
Denne villa er med tre værelser og store opholdsrum et godt match til børnefamilien, der gerne vil have et velindrettet og velholdt hjem. Med til ejendommen hører også en ugeneret, sydvendt have, hvor terrassen giver mulighed for at få det fulde udbytte af sommerens solrige dage.Ejendommen ligger på en lille, lukket vej med godt naboskab i et fredeligt villakvarter i Christiansfeld. Kvarterets små, blinde veje er bundet godt sammen af stisystemer, og her kan store som små trygt færdes. Skole, daginstitution og flere supermarkeder findes kun en kort cykeltur fra adressen, og her er samtidig nem adgang til skøn natur i Lune Skov og Christinero. Hejlsminde Strand er kun ti minutter væk i bil, og med nem adgang til motorvejen kan turen til centrum af Kolding eller Haderslev klares på et kvarter.Fra år 2020 og frem er der foretaget mange gode opdateringer, og I overtager en velholdt bolig med en skøn atmosfære. Boligens 135 kvm fordeler sig på ét plan, og planløsningen fungerer rigtig godt. På den ene side af entréen med garderobe findes en soveafdeling med tre store værelser, og denne del af huset byder også på et badeværelse. Foruden et stort bryggers med bagindgang og plads til vaskesøjle udgøres resten af boligarealet af køkkenet og en stor vinkelstue. Køkkenet er indrettet med lyse elementer, og her er plads til en vaskesøjle, mens stuen byder på et væld af indretningsmuligheder og et skønt lysindfald.Fra stuen er der direkte adgang til en stor, sydvendt terrasse, der har god plads til et terrassebord, hvor familien kan forkæles med lækkerier fra grillen. Den ugenerede have er anlagt med en nem græsplæne, og ejendommen fuldendes af en garage.Kontakt os for mere information….