Beskrivelse
Husk løbehjul, når I flytter ind…
Løbehjul er vigtige, når I flytter ind på Frederiksdals Vænge 1. Men børnene vil nok også ønske sig rulleskøjter, skateboards og mere af det, der forener balance med smil og venskaber. For børnene er vænget nemlig en verden i sig selv – med nyere asfalt at rulle på og lukket for trafik. Et vænge med blot en halv snes huse og et rart naboskab i Virums eftertragtede Furesøkvarter. Over de senere år er flere familier rykket ind på vænget, hvor der ikke bor flere end, at alle kender alle. Beboerne hjælper hinanden med at passe husdyr, vande blomster og holde et venligt øje med det hele, når nogen er på rejse. Og vejens fælles rum – ja, det er indtaget af børnene, der elsker at rulle og cykle rundt på den blinde vej, som også er et godt sted at komme fra, når verden derude kalder.Fra Frederiksdals Vænge er der 350 meter og en rute uden at krydse større veje til Virum Skole, som er et trækplaster for familier, der ønsker det bedste af den bedste læring og trivsel til deres børn. Fra vænget tager det heller ikke mange minutter at rulle til Furesøen og friske dukkerter ved Frederiksdals Fribad. For den aktive familie er vandet og de skovklædte kyster omkring søen et overflødighedshorn af muligheder for motion i den smukkeste natur.Under det irgrønne tegltag, som giver villaen karakter, byder boligen ind med god plads og flot stil. Første sal er udstyret med 11 Velux-vinduer, der fører den fineste dialog med lyset over Furesøen. Stueplan er med køkken og tre stuer hjemmets sociale arena. I sommerhalvåret breder familielivet sig fra køkken og stuer ud på store terrasser på begge sider af huset. Kælderen, der er gravet ud, har god loftshøjde, zonestyret gulvvarme, perfekt anvendelige rum og vinduer så store, at der er et pænt udsyn fra underetagen. Alle tre plan suppleres af badeværelser.Mellem havens mange dejlige blomster og frugttræer ligger et anneks – velegnet til kontor, yoga og til at huse familien, når der er besøg fra Fyn eller andre landsdele. Hertil kommer en muret og isoleret garage, der er perfekt til opbevaring, værksted, cykler eller måske et ekstra køleskab. I haven skærmer levende hegn af og skaber privatliv. Græs til at sparke bold er der også, men mon ikke børnene oftest vil foretrække det rullende fællesskab på vænget?Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…