Beskrivelse
3V’er med altan – måske Virums grønneste lejlighed!
Hvis nogen en dag vil kåre lejligheden i Det Grønne Område med de grønneste omgivelser – ja, så er denne 3Ver på Frederiksdalsvej 101D i Virum en oplagt kandidat. Lejligheden ligger trukket tilbage fra vejen og har til begge sider botaniske indslag i tætte og varierede versioner. Til den ene side er det ejerforeningens fælles og lidt vilde have. Til den anden side er det Virum Parkens træer med krogede stammer og flotte kroner. Bortset fra badeværelset er der i alle lejlighedens rum kig til den grønne verden, og det samme gælder på altanen. Når man åbner vinduer i denne lejlighed, hører man mest af alt fuglefløjt – og det vel at mærke til begge sider. Til lejlighedens kvaliteter hører tillige en god og fleksibel rumdeling. I køkkenet er der plads til en lille spisekrog ved vinduet – naturligvis med grønt kig. Badeværelset er ikke stort, men flot moderniseret for et par år siden. Væggene er pudset op med slidstærk mikrocement (Conteco), og der er skabt naturligt lysindfald i rummet. Begge værelser rummer gerne dobbeltseng og garderobeskab. Stuen er en hyggelig scene, hvor lysindfaldet er fra vest, og hvor bagtæppet er de grønne omgivelser. Stuen har udgang til altanen, hvor solen er på besøg eftermiddag og aften, når sommerhimlen over Virum er blå.Efter behov kan det ene værelse også fungere som stue. Lejligheden kan altså indrettes med to værelser eller med to stuer (en suite). Den nye ejer bestemmer selv – der er frit valg.Omkring 3Veren på første sal er der rare naboer, ligesom ejerforeningen fungerer godt. På den ene side af ejendommen er der brugt ressourcer på den fælles have med det lidt vilde udtryk. På den anden side mod Virum Parken er der prioriteret dræning og ny belægning på det fælles p-område, hvor beboerne parkerer kvit og frit. I forhold til det økonomiske har denne lejlighed en fornuftig varmeøkonomi, og den overtages uden gæld i foreningens fælleslån. Lejlighedens adresse er ikke bare grøn, men også central. Der er godt og vel 150 meter til Virum Torv med indkøb og til Virum Station med S-tog. To af landets bedste skoler ligger tæt på. Og så kan daglige gåture runde Kollelev Mose, Geels Skov og Furesøen med Fribadet, når det er tid andre grønne oplevelser end de mange, der knytter sig til denne 3Ver i Virum.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…