Frederiksdalsvej 133B, 2830 Virum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Knap 200 etagemeter bolig, moderne planløsning og sydvendt have uden de store pligter. Ja, denne familiebolig i Virum har meget at byde på, og det samme gælder adressen på Frederiksdalsvej 133B, der giver nem adgang til populære skoler, indkøb, offentlig transport og natur i stor skala.Virum Skole og Fuglssanggårdsskolen, der begge ligger inden for en afstand af et par cykelminutter, rangerer højt på listen over landets bedste skoler. Fra hoveddøren er der 500 meter til Virum Torv med alt til de daglige indkøb og til Virum Station med S-tog mod København. Geels Skov, Kollelev Mose og Furesøen med fribad er nærmeste naturperler, men der er også flere andre at søge ud i. Nærliggende Lyngby opfylder de fleste urbane ønsker, mens den effektive køretid til København er godt 20 minutter.Familieboligen er et halvt dobbelthus opført i 1950 med kælder, stueplan og første sal. Siden er loftsetagen inddraget og etableret som ét stort ekstrarum. Det halve dobbelthus er som nævnt rummeligt og én af den slags boliger, hvor køber får rigtig mange anvendelige kvadratmeter for pengene. Senest er rumdelingen justeret og tilpasset den moderne børnefamilie.I februar 2023 blev væggen mellem køkken og spisestue elimineret. Resultatet er et åbent rumforløb, der samler køkken, spisestue (nu et alrum) og stue. Resultatet er en indbydende opholdsafdeling med gennemstrømmende lys og god plads til familiesamværet. I vinterhalvåret spreder stuens brændeovn hyggelige varme. I de lyse måneder står døren til terrassen åben og lader boligens sociale indre arena flyde sammen med sommerlivet ude under åben himmel.I forbindelse med manøvren i februar 2023 blev der skiftet køkken. Badeværelset på første sal er af nyere dato (cirka fem år), mens boligen generelt er præget af almindelig vedligeholdelse. På energisiden kan det bemærkes, at fjernvarmen ifølge Vestforbrænding forventes klar på adressen i 2025.Ud for stuen er stenterrassen orienteret stik syd med garanti for mange lune soltimer op mod boligens facade. Haven er lukket, enkelt anlagt og solbeskinnet fra morgen til aften, når himlen over Virum er skyfri. Haven er fordomsfri og åben for legeredskaber, boldspil, køkkenhave, drivhus, bærbuske og meget mere.Med andre ord: en familiebolig med god plads, mange kvadratmeter for pengene og en praktisk adresse i børnevenlige Virum.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & StigFordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Frederiksdalsvej 133B , 2830 Virum5.395.000 kr.33.180 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.335 kr/mdrRækkehusEnergimærke: EStørrelse: 147 ㎡Grund: 400 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1950

Frederiksdalsvej 133B, 2830 Virum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

På en central adresse i Virum ligger denne rummelige og velindrettede bolig og venter på at slå dørene op for nye ejere. Bliver det dig og din familie, kan I se frem til en hverdag i et halvt dobbelthus med en familievenlig planløsning og knap 200 lyse etagemeter fra kælder til kvist. Dertil kommer en fredelig ramme om udelivet i den sydvendte have.Villaen ligger på Frederiksdalsvej midt i byen og tæt på Virum Station og skoven samt flere skoler og daginstitutioner. 200 meter fra boligen starter Virum Park, hvor der er fodboldmål og discgolfbane, og ved Virum Torv er der masser af butikker at vælge imellem. Det halve dobbelthus – der er opført i 1950 – er løbende holdt ved lige med det resultat, at boligen fremstår indbydende og stort set indflytningsklar. En klat maling og slibning af gulvene, så er I klar til at stille møblerne på plads i de lyse rum. Badeværelset er renoveret for cirka 4-5 år siden, og der er skiftet vinduer og opsat ny eltavle omkring år 2007. Boligens kvadratmeter fordeler sig over to plan med en planløsning, der giver en rummelig opholdsafdeling i stueplan, mens førstesalen er en soveafdeling med tre værelser og et badeværelse med gulvvarme. Stuen og køkkenet er i dag adskilt, men der er naturligvis mulighed for at fjerne væggen, hvis I ønsker en mere åben planløsning. Stuerne er lyse og indretningsvenlige med sildebensparket og brændeovn. Køkkenet er tidløst i designet, og her er for nyligt installeret ny opvaskemaskine. Værelserne har plankegulve, og i det største af dem er det væg-til-væg-garderobeskab og sydvendt altan.Med i købet følger en række bonuskvadratmeter på 2. sal og i kælderen, hvilket giver mulighed for at skabe de ekstra faciliteter, som gør hverdagen sjovere. Det kunne eksempelvis være hobbyrum, gamerstation eller legerum. 2.salen er et virkelig flot rum med tagvinduer og synlige bjælker, mens kælderen byder på vaskerum og to store disponible rum.Fra stuen er der direkte adgang til haven, som er en stille oase med sol det meste af dagen. Den er enkelt anlagt med græs, hæk og hindbærespalier, så den er nem at passe. Det giver med andre ord overskud til at nyde et afslappende sommerliv, og det kan med fordel foregå på fliseterrassen lige ved huset eller under overdækningen, som ligger i forlængelse af skuret og carporten. Forhaven er nydeligt anlagt med græsplæne og et enkelt æbletræ. Med andre ord: et velholdt halvt dobbelthus – med god plads, solrig have og en central beliggenhed til børnefamilien….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Frederiksdalsvej 133B , 2830 Virum5.250.000 kr.32.288 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.731 kr/mdrRækkehusEnergimærke: EStørrelse: 118 ㎡Grund: 400 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1950