Beskrivelse
“Huset i skoven” – skovparcel med jordvarmeanlæg
Lige midt i noget af Silkeborgs smukkeste natur finder I denne sjældent udbudt ejendom som består af to sammenhængende matrikler. Hovedhuset er opført i 2015 på en stor grund på i alt 20.048 m² med jordvarmeanlæg og solceller. Derudover får I et fint gæstehus/anneks, som er den oprindelige bolig, og som i dag benyttes til keramikværksted. Huset ligger diskret tilbagetrukket, og fra den solrige træterrasse er livsnydelsen total. Indendørs venter tre gode værelser + ét kontor og derudover nogle store åbne opholdsrum.


