Beskrivelse
Landejendom perfekt til erhverv eller større hobbybrug
Hér har du en landejendom med et jordtillggende på 3,4 ha. og en række gode udbygninger i form af stort maskinhus, nogle delvist isolerede og opvarmede udbygninger, samt et 110 kvadratmeter stort stuehus i 2 plan.Beboelsen, udbygninger og jord åbner dørene til utallige muligheder, lige fra idylliske hobbyprojekter til potentielle erhvervsaktiviteter. Ønskes der mere eller mindre jord? så kan dette aftales nærmere i forhold til dine ønsker, ligesom det også er muligt at udleje maskinhallen. Forhør os nærmere herom.Beliggenheden, lige udenfor Fitting og Vorbasse, tilbyder ikke kun en naturskøn kulisse tæt på Frederikshåb plantage, men også en strategisk position i forhold til de større byer Billund, Vejle, Kolding og Vejen. Med kun 10 minutters kørsel til Billund og ca. 20 minutter til de øvrige nævnte byer samt motorvejsnettet, får du både den landlige idyl og nærheden til de større byers bekvemmeligheder. De daglige fornødenheder finder du i Vorbasse, kun 5 minutters kørsel fra ejendommen.Stuehuset er oprindeligt opført i 1921 og indrettet med entré, badeværelse, køkken med spiseplads, stor vinkelstue med trappe til tagetagen. På 1 salen finder du et repos og to værelser. Beboelsen trænger til nogen modernisering, men de overordnede rammer er gode Foruden beboelsen består ejendommen af en god maskinhal med betonbund og en udbygning hvor store dele er isoleret. Herudover er der også en større garage i forbindelse med huset, et hyggeligt lysthus og en bygning der indeholder ejendommens varmekilde. Ejendommen opvarmes ved et fastbrændselsfyr, hvilket sikrer en god, billig og stabil opvarmning.Grundarealet udgør 34.102 m2, som ligger behændigt omkring ejendommens bygninger.Har du spørgsmål eller ønsker du ejendommen fremvist, så kontakt RealMæglerne Bent & H.B. Nielsen på tlf. 7572 3333 eller på mail vejle@mailreal.dk…