Beskrivelse
Villaen rummer 232 etagemeter. Den er fra 1927, og gennemgik i 2008-2009 en gennemgribende renovering indvendigt, hvor der samtidig blev lagt nyt tag, åbnet op til kip på 1. sal og bygget til, så villaen åbner sig ud mod haven. Tilbygningen er lavet i stil med det oprindelige hus, og naturligvis lagt i krydsforbandt , så tilbygningen er muret som det oprindelige hus. Senest er husets to badeværelser blevet opdateret med nyt inventar i 2021, og derudover er kælderen blev komplet istandsat så sent som i 2022. Stueetagen består af 2 store lyse stuer en suite med højt til loftet, originale plankegulve og stuk. Desuden et kontor/legeværelse og et stort køkkenalrum, hvor der er plads til, at børnene sidder rundt om bordet og leger eller læser lektier, mens der bliver lavet mad. Fra køkkenalrummet er der direkte udgang til en stor, vestvendt terrasse og til de gamle smukke frugttræer i den vestvendte, lukkede have, som er nem at holde. På 1. sal er der 2 store og gode børneværelser – begge med hems – et stort soveværelse med loft til kip, og et dejligt badeværelse med badekar. Kælderen med egen indgang rummer 2 store disponible rum, hvor fx 1 teenager eller 2 vil elske at have deres egen hule/etage og et stort dejligt badeværelse med brus.Fra adressen er der få minutter til fods til Katrinebjergskolen, Stjernepladsen eller Storcenter Nord, og det er også nemt at komme til områdets udbud af grønne områder, pasningsmuligheder og sportsfaciliteter. Midtbyen nås nemt på 15 minutter hvad enten I vælger Letbanen eller cyklen….