Beskrivelse
Lækker energioptimeret lejlighed med sydvendt altan!
Denne nyopførte lejlighed ligger i en arkitektonisk smuk ejendom, som er placeret midt på havnefronten ved Teglværkshavnen. Boligens 111 kvadratmeter er godt fordelt på køkken, stue og 3 gode værelser – hvoraf det ene har indbygget walk in closet og de 2 andre har begge indbygget skabsplads. Boligen er indrettet med et lækkert moderne hvidt køkken med grebsfrie elementer, meget bordplads og gode hårde hvidevarer, i åben forbindelse med en stor stue. Fra stuen er udgangen til den store sydvendte altan, hvor man kan nyde den maritime stemning med alt fra husbåde til joller der ligger til i havnen. Der er også god skabsplads i det lækre flisebadeværelse, som har glasbruseniche og vaskesølje. Frederikskaj 2K ligger i et nyt, spændende boligområde, hvor nærheden til vandet giver livskvalitet på alle tidspunkter af året. Der er gåafstand til Vesterbro, hvor Kødbyen danner ramme om nye konceptforretninger og spraglede gallerier og barer. Der er endvidere kun en rask cykeltur til Indre By, og i nærområdet er der både indkøbsmuligheder, skole og metro.Frederikskaj er med sine kystinspirerede fællesarealer med til at videreføre det autentiske maritime havnemiljø. Husbåde og bådpladser ved havnepromenaden er også med til at skabe den rigtige maritime stemning. Til bebyggelsen hører eget fælleshus placeret på en mole ude i vandet. Fælleshuset indeholder blandt andet et stort festlokale samt gæstelejligheder med bad og et lille “kajakhotel”. Der er desuden mulighed for bådpladser. Frederikskaj 2 er derudover energioptimeret med bl.a. 3-lags energiruder og solceller på tagene, der gør bygningerne mere miljøvenlige. Energimærkningen er A2015Bestemt en lejlighed med en god plantegning hvor funktionalitet og design går hånd i hånd…