Beskrivelse
Sund forening. Delevenlig. Gode rum.
Velkommen til Frederikssundsvej 68C, st. th. – en charmerende 2-værelses lejlighed med gode, rummelige rum. Lejligheden ligger centralt, og man kan komme til Nørrebro St. på under 15 minutter til fods. Denne lejlighed fungerer perfekt både til deling, par eller den enkelte.LEJLIGHEDEN: Når du træder ind ad hoveddøren, som er en sikkerhedsdør, bliver du mødt af en fordelingsentré, der giver adgang til alle lejlighedens rum. Det første, man støder på, er badeværelset. Her er der godt med plads, lyse flotte fliser og spots i loftet. Lejlighedens værelse er dejligt rummeligt med plads til en stor seng og et klædeskab, og der er også mulighed for at have et skrivebord. I både værelset og stuen finder du charmerende detaljer som rosetter og stuk, hvilket giver lejligheden karakter. I stuen er der god plads, hvor det både er muligt at indrette et hyggeligt sofahjørne til filmaftenerne og et spisebordsområde, hvor man kan samles om maden. Det sidste rum er lejlighedens køkken. Her finder du et klassisk hvidt elementkøkken med en flot bordplade i træ. Du får også gode opbevaringsmuligheder i form af over- og underskabe samt et ekstra indbygget skab. Køkkenet er desuden udstyret med en opvaskemaskine, som tager lidt af hverdagens travlhed væk. Leder du efter en indflytningsklar lejlighed med en central placering? Så er denne 2-værelses bestemt et besøg værd!EJENDOM: E/F Frederikssundsvej 68 m/fl. er en meget veldrevet ejerforening med styr på vedligeholdelsesplanen. Man har fået lavet tag, murstens facade mod gade/gård, trappeopgange i 2016/2017. Man har fået renoveret VVS på ejendommen i 2009 og nye stigrør i 2025. Man har pæne termo vinduer. Man har flotenergimærke i kategori: C. Man har brugsret til kælderrum. Der er vicevært tilknyttet ejendommen, vaskeri, gårdmiljø og p-pladser i passagen. Husdyr er tilladt jf. husordenen.OMRÅDE: God og central beliggenhed i rolige omgivelser. Herfra er kun kort afstand til diverse indkøbsmuligheder, offentlig transport opnås via bus/tog/metro ved Nørrebro st., gode grønne områder, diverse uddannelsesinstitutioner og city tilgås på blot få minutter. Kort til grønne områder ved Lersøparken, Bispebjerg Kirkegård, hvor de flotte kirsebærtræer springer ud i hvid og lyserøde nuancer, løbetur omkring Utterslev Mose eller dyrk alverdens sport ved Genforeningspladsen og Grøndal multicenter. Tæt på Nørrebrobycenter hvor større indkøb kan foretages. Når ovenstående er sagt, så er Nordvest en bydel i rivende udvikling, hvilket tiltrækker mange kreative sjæle. Så spændende caféer og spisesteder findes også i vores nabolag.


