Beskrivelse
Byhus klar til nye ejere – godt alternativ til en ejerlejlighed!
Dejligt byhus beliggende i et attraktivt område – meget centralt i Horsens – gåafstand til Horsens bymidte: Søndergade med restauranter og caféer, banegården, kultur og masser af indkøbsmuligheder. Ligeledes er der nem adgang til omfartsvej og motorvejsnettet.Boligen er løbende moderniseret og istandsat. Bl.a. er de fleste vinduer i 2013 skiftet ligesom det er tilfældet med køkken og badeværelse. Ligeledes er 1. salen renoveret omkring 2013 med endnu et nyt badeværelse og et stort lækkert soveværelse med walk-in løsning. Der er en super kælder med flere anvendelsesmuligheder, men sælgers favoritspot er den sydvendte altan, som sjældent fås i denne størrelse, når vi befinder os så bynært. Der er mulighed for etablering af parkeringsplads på egen grund, hvis dette ønskes. Derudover opvarmes huset i dag med fjernvarme.Entréen har plads til sko og overtøj og fordeler til gæsteværelse/børneværelse og til højre det lækre badeværelse med gulvvarme og afskærmede men veludnyttede køkken. Dernæst rummeligt stuemiljø – både med spiseplads og opholdsstue. Herfra udgang til den sydvendte altan og have. 1. salen byder på endnu et badeværelse, repos og det store soveværelse med walk-in. Kælderen byder på fyrrum/værksted, 2 disponible rum samt bryggersløsning med masser af plads. Fra kælderen er der udgang til haven….