Beskrivelse
Indflytningsklar villa på lukket vænge i Hvinningdal?
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/4 – klik på billede –
Silkeborg er kendt for sin smukke natur, og for at være Danmarks outdoor hovedstad, og på samme tid for at være en by i stor vækst med alt hvad en større by skal rumme og tilbyde.
Frejasvej 130 forener alle de ting som Silkeborg er kendt for. Her bor du på et lukket vænge på en rolig villa vej i det attraktive Hvinningdal, men på samme tid med udsigt til Silkeborg Langsø og Lysbro skov på den anden side. Går du en tur ud i den velanlagte og velplejede have kan du nyde lyden af vandløbet, der passerer igennem det østlige skel, og der er terrasser og kroge imod alle verdenshjørnerne, så uanset om du er på udkig efter solens stråler eller en plads i skyggen i den danske højsommer, så har du alle muligheder på Frejasvej.
Ydermere byder grunden på en god flisebelagt indkørsel med gode parkeringsforhold og adgang til boligens garage.
Boligen er opført i 1986 og er løbende opdateret, så her får du en et-plans villa med energimærke C på 155 veludnyttede m2. Der er et praktisk bryggers med egen indgang, pæn entré, hele gode 3 værelser, et gæstebadeværelse med brus og et åbent køkken alrum med et flot lyst køkken med granit bordplade, kun adskilt fra den store stue med smagfulde franske døre. Stuen og alrummet er husets hjerte, hvor der er plads til fællesskab og sociale sammenkomster og på samme tid byder det store gulv til loft vinduesparti i stuen ikke kun på et fantastisk lysindfald, men også på en smuk udsigt imod søen og skoven. Til sidst er der soveværelse med indbygningsskabe samt endnu et badeværelse med brus.
Er du på jagt efter et hjem, der både fremstår indflytningsklar og enormt velholdt, med en have der byder på noget udover det sædvanlige, og på samme tid en herlig beliggenhed der samtidig er børnevenlig, så må du ikke gå glip af Frejasvej 130….