Beskrivelse
Nydelig rødstensvilla med velintegreret tilbygning og solceller
Denne nydelige rødstensvilla fra år 1959 er på i alt 164 velindrettede m2 samt yderligere 26 m2 tør opbevaringskælder med god loftshøjde. Velintegreret tilbygning fra år 2009 og oprindelig planløsning desuden løbende ændret således, at huset i dag fremstår med regulære rum og velfungerende indretning. Klassiske rødstensfacader, delvist efterisoleret og med løbende udskiftede PVC-vinduer for minimalt vedligehold. Pænt Decratag med solceller og omkring huset er der indtil flere dejlige fliseterrasser hvor både morgen- og aftensolen kan nydes. Grunden er på i alt 745 m2 og haven i øvrigt holdt enkel med græsplæne, bl.a. frugttræer og omkranset af kombineret hæk og stakit. Særligt den sydøstvendte baghave er dejlig ugeneret. Tilhørende godt redskabsskur og praktisk cykelskur i forbindelse med husets indgang og entre. Rummelig entre med masser af skabsplads og pæne mørkegrå klinker som går igen i en bred fordelingsgang med masser af lysindfald og udgang til terrasse. Huset rummer hele 5 gode værelser hvoraf 3 værelser samt lækkert moderne badeværelse med både bruseniche og badekar findes i den velintegrerede tilbygning. Ydermere rummer den oprindelige del af huset et badeværelse med bruseniche samt ét af de 5 værelser med indbyggede skabe i forbindelse med husets køkken. Fra køkkenet er der også adgang til det 5. værelse – i dag et opbevaringsrum, som også kan benyttes til hjemmekontor. Udskiftet lyst køkkeninventar og udgang til vestvendt terrasse. Vinkelstue med masser af skønt lysindfald, hvilket må siges generelt ses igennem hele huset.Trappe til den 26 m2 kælder som er indrettet med et stort godt disponibelt rum, viktualierum og trappe-/vaskerum.Beliggende på en fredelig lukket vej og et minut til Nørrelandscentret med bl.a. mulighed for dagligvareindkøb. I samme bydel ligger flere af byens uddannelsesinstitutioner og der er gode sti- samt bybusforbindelser til byens centrum og f.eks. gågademiljø med spændende specialbutikker, kulturliv, restauranter og cafeer m.m….