Beskrivelse
Skøn og indflytningsklar villa i godt kvarter
– Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/10 – klik på billede –
Særdeles velholdt villa i attraktivt kvarter – på blind vej med let adgang til friarealer med bold- og legeplads. Ganske ugeneret beliggende, med stisystemer til indkøb, skole, daginstitutioner m.v. I øvrigt et meget børnerigt og familievenligt område.
Grunden er udlagt som vedligeholdelsesvenlig have med græsareal, dejligt terrasse-miljø, stor flisebelagt indkørsel til garage og parkering, slutteligt omkranset af ligusterhæk.
Boligen er opført af røde sten, hvide trævinduer og med røde cementtagsten. Der er velisoleret overalt – varme er naturgas. Boligarealet udgør 163 m², herforuden er der dejlig bred garage på 38 m²
Boligen fremtræder pæn, velvedligeholdt, holdt i lyse farver og er umiddelbar klar til indflytning.
Indeholder entre med klinker og med praktisk, nem adgang til godt bryggers, hvor du har skabsarrangement med vask og plads til tørre- og vaskemaskine.
Det kombinerede bryggers og entre giver adgang til 2 værelser på hver 10 m² og et gæste/børne badeværelse med bruseniche.
Stort og lækkert køkkenalrum med åben forbindelse til rummelig og lys stue. Køkkenet er med flot nyere, hvidt inventar, en kogeø med et par siddepladser – der er udgang til lækker sydvendt og ugeneret træterrasse.
Alrummet er med adgang til ekstra børneværelse og fra stuen er der adgang til kontor samt forældreafdeling med lille mellemgang, soveværelse med skydedørsskabe samt badeværelse med bruseniche, badekar og flot, nyere hvidt badmiljø, med masser af opbevaringsmulighed.
Alle klinkegulve er med gulvvarme. Herudover er der også gulvvarme i køkken/alrum. I opholdsrum er gulvene med flot, bred eg-parket og lofterne i huset er overalt med lud-rustik. Alle indvendige døre er hvide med stålgreb.
Alt i alt en rigtig dejlig og indflytningsklar villa i skønt, familievenligt område….