Beskrivelse
FORTRYLLENDE OG RENOVERET FRISTED I HARRESTRUP
Dagens fremvisning udspiller sig på Frejavej 13 i det hyggelige kolonihavekvarter i Harrestrup, hvor de omkringliggende veje er opkaldt efter mystiske karakterer og guder fra bl.a. nordisk mytologi. Dette er et vaskeægte fristed omgivet af den danske natur i form af mose, marker og enge. Ja, den idylliske beliggenhed er ikke til at tage fejl af, og kolonihavehuset er et perfekt flugtsted væk fra kontoret, chefen og hverdagen. Det tager ikke mere end 25 minutter at tage fra København, og til I står på Frejavej 13, hvorfor det vil være helt tosset ikke at skrive under på en sådan ideel handel.Den nuværende ejer har haft huset siden 2016, og det blev hurtigt et kendetegn, at der altid var projekter i gang – for dette hjem fortjener lige så meget kærlighed som jer selv. I løbet af det første år blev huset „gennemrenoveret“ med blandt andet nyt køkken, bad, gulve og ændringer i planløsningen, der gjorde, at man inddrog det nuværende soveværelse til bolig, som før bare var en udestue. Dermed kan I altså se frem til en planløsning, der byder jer indenfor til det lækre køkken-alrum, et moderne og lækkert badeværelse, stue med en nyere brændeovn og et stort soveværelse. Det skal dog nævnes, at der vil være mulighed for at etablere et ekstra værelse ved at dele det nuværende soveværelse op. Udvendigt fik huset da også en kærlig hånd med en nymalet facade, og dertil blev der brændt nyt tagpap på, alt sammen kort tid efter nuværende ejers ovetagelse. På trods af disse moderniseringer og forbedringer er det dog vigtigt at understrege, at alt er gjort i respekt for kolonihavehusets sjæl og charme. Efterfølgende er der da også blevet lagt energi i at skabe et helt unikt uderum med småsten omkring huset; her er træterrassen et kapitel for sig med sol- og hyggekroge – og når solen skinner, finder I jer selv herude dagen lang. Drivhuset er kronen på værket, og her får I de perfekte forudsætninger for at dyrke bær og andre afgrøder. Kolonihavehuset ligger i foreningen OF Harrestrup, og I skal være hurtige for at få fingrene i denne oase. Desuden placerer I jer tæt på Odinsallé, og området virker landligt, hvorfor I kan komme helt ned i gear. Der er en dejlig legeplads til børnene og en bus, der kører lige ude foran, så I let kan komme til Skovlundes hyggelige midte med gode indkøbsmuligheder og S-tog i retning mod København. Den tidligere omtalte mose inviterer desuden på et rigt dyre- og planteliv, og hvis I er til søde får og rappende ænder, bliver dette jeres foretrukne område til hyggelige gåture eller udflugter. Hvorfor skal I købe denne bolig? Fordi kolonihaveforeningen er attraktiv, I er en smuttur fra København, og kulissen er naturrig og feriefyldt….