Beskrivelse
Familiebolig i Frem – med charme, gulvvarme, mange rum og udendørsområder
Dette halve dobbelthus i Lyngby er et eksempel på den helt særlige charme, der kan opstå, når den gode gamle byggestil og det moderne design. Huset ligger i Frem-kvarteret, der er et delvist lukket område med præg af at være en lille by i byen. Rundt om hjørnet har man på samme tid Lyngbys mange fornøjelser og indkøbsmuligheder, der ligger som perler på en urban snor.Frem, der blev skabt af Arbejdernes Byggeforening i 1890erne, er dengang som nu et attraktivt kvarter. Mange familier tiltrækkes af Frem-husene, sammenholdet og de stille stikveje, der er yndede legeområder for børnene.Boligen her er opført i 1897 som fælleshus for beboerne, der rykkede ind i kvarteret, og derfor skiller det sig ud fra de andre. Det strækker sig højere mod himlen, og har således ekstra højde på loftsetagen, hvorfra man også har kvarterets bedste udsigt over Lyngby.Den moderne planløsning samler køkken, spisestue, stue og indgangsparti/udestue i ét stort og åbent stueplan. Første sal byder på to gode værelser, et rummeligt badeværelse og en lysrig repos. Kælderen løser praktiske opgaver som viktualieafdeling, vaskesøjle og plads til opbevaring/værksted. Loftsetagen er indrettet som ét stort rum og knap to meter til kip. (Hvis det ønskes, åbner såvel første sal som loftsetagen for at etablere mere plads, herunder et værelse mere).Gulvvarmen breder sig i hele stueplanet og på badeværelset. Listen over opdateringer er lang og omfatter blandt andet gasfyr (2021) og stueplanets plankegulve i røget og børstet eg (2017). Til livet under åben himmel kan der vælges mellem en balkon, en overdækket terrasse samt en nyanlagt større terrasse. De tre udendørs områder er orienteret mod solen fra syd og vest. Duften af dansk sommer leveres blandt andet af en syrenbusk, der i den så godt som pligtfrie have har selskab af et æbletræ, bambus og andet grønt. Fra Frems landsbystemning sker skiftet til det moderne byliv på et par sekunder. Afstanden til Lyngby Hovedgade er 50 meter, og der er eksempelvis under en halv kilometer til Lyngby Station og Magasin fra denne charmerende bolig.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…