Beskrivelse
Overskift ca. 35-40 tegn
Hvis tanken om noget nyt og lækkert, masser af muligheder for fællesskab og aktiviteter, nærhed til alt hvad der er behov for i dagligdagen og gåafstand til skov og DSB station er noget der ligger en på sinde, så er her muligheden for at realisere alle ideerne. Fridlev er et helt nyskabt fællesskab med fokus på bæredygtighed og gode naturlige produkter. Husene i bebyggelsen tages løbende i brug i efteråret 2023. Sælger har skabt og udstyret sit ønskehus, men omstændigheder har gjort, at planerne er ændret. Selve boligen er 63 kvm. og et etplans rækkehus. Den ligger i den østligste af bebyggelsens 3 små klynger og med den private lille havedel mod vest, så aftensolen kan nydes på terrassen. Der er lækkert og veludstyret HTH køkken med induktions bordkomfur, indbygningsovn, køle/fryseskab, emhætte og opvaskemaskine – visualisering af køkken kan rekvireres hos EDC, gulvvarme, halvåben stue med udgang til terrassen, badeværelse med bruseniche og vask/vaskeskab, mellemgang og soveværelse samt hems over badeværelset. Der bliver etableret fælles vaskemulighed i fælleshus 2. Den allermest uddybende beskrivelse af områdets indretning og alle dets mulligheder findes på bebyggelsens hjemmeside almenr.dk/fridlev , men man kan glæde sig til fælleshus i hver klynge – til fællesspisning, gæsteovernatning m.m. – og tillige er der et stort fælleshus, hvor der bliver orangeri, rum til kreative udfoldelser, musikrum m.m. Hvalsø by og nærområde er i rivende udvikling. Byen har 3, snart 4, store dagligvareforretninger, flere spisesteder, alle sundhedstilbud og herunder apotek, tøjforretninger, optiker, byggemarked, tankstationer og elladestandere, flot biograf drevet af frivillige ildsjæle, 2 haller, tennisbaner, kunststof fodboldbane og meget mere. Lejre kommune ligger lige midt i Sjællands hjerte og en stor del er i Naturpark Skjoldungernes Land. Kommunen lægger vægt på en grøn profil – noget der i den grad også går som en rød tråd gennem hele ideen om FRIDLEV. Vil Du/I være en del af dette – så lad os straks høre om det….