Beskrivelse
“Baghave” til Mariager Fjord
Hvem har ikke hørt om Panoramaruten ved Mariager Fjord – denne landejendom “Firhøjgård” med knap 13 ha jord er beliggende i dette smukke natur beskyttede område lige op til Bramslev Bakker og Mariager Fjord.Ejendommens jorde er fordelt på ca. 9 ha jord i omdrift og 2,5 ha smuk natur. Den dyrkbare jord bortforpagtet og kontrakten udløber pr. 31.12.2023. Små 500 m fra stuehuset medfølger den smukkeste natur i form af kløft med løvskov, overdrev og eng med bl.a. gøgeurt, engnelikerod m.fl. Ejendommens jorde støder op til bl.a. Kirkedals bæk og Valsgård bæk, som løber sammen og ud i Mariagerfjord. Ejendommen består af stuehus med et samlet boligareal på 144 kvm. fordelt på 2 plan, og senest moderniseret i 2012 og indeholder bl.a. pænt Aubo køkken/alrum med hårde hvidevarer, opholdsstue, kontor, pænt badeværelse med brus, bryggers. 1. sal indeholder repos, soveværelse og 2 børneværelser. Stuehuset fremstår i velholdt både ude og inde med flere terrasser rundt om huset, og et smukt view over landskabet og skovene på den anden side af fjorden. Driftsbygningerne anvendes til værksted/maskinhus samt lade/garage. Fyrrum med stokerfyr Reka fra år 2000. Ejendommen har rigtig mange gode muligheder for den nye ejer. Allerede når man stiger ud af bilen fornemmer man ro og fred i sjælen. Ejendommen ligger lige uden for den himmerlandske landbyen Valsgård med kun 6 km til Hobro (der er cykelsti til Hobro – oplyst om natten) og knap 18 km til Hadsund. Derudover er der ca. 10 minutters kørsel til motorvejen.Valsgård er en lille landby, som har sin egen skole fra børnehaveklassen og op til 6. klasse, hvor der så kører skolebus til dem der skal længere væk. Der er omkring 340 elever i skolen. Der er desuden børnehave og rig mulighed for børnepasning, både kommunalt og privat. Ikke mindst er der også den lokale købsmand, forsamlingshus, sportshal og meget mere….