Beskrivelse
Drages du af lys og luft, og drømmer du om at bo centralt med en dejlig udsigt over byen og havnen? Så har vi muligvis den helt rigtige bolig til dig – nemlig denne endelejlighed, der har flotte lysindfald og klassiske træk som fodpaneler, stuk og roset. Lejligheden ligger blot et par minutters gang fra hjertet af Nykøbing.Boligen ligger på 2. sal for enden af en nydelig rødstensejendom. Her er gode parkeringsmuligheder ved ejendommen og en velanlagt gård med velplejet beplantning og bord-og-bænkesæt til fri afbenyttelse. ~Der er tale om en velindrettet og velholdt bolig med to stuer, to soveværelser og et lyst køkken med en lille spiseplads til morgenkaffen. Derudover er der et badeværelse med badekar samt to altaner. Der er adgang til alle rummene fra boligens fordelingsentré, hvilket gør den delevenlig. Unge som ældre vil have glæde af lejlighedens skønne placering: der er under 200 meter til nærmeste busstoppested og Netto, ligesom både professionshøjskolen og erhvervsakademiet Zealand ligger indenfor gåafstand. Lyder det som en bolig efter dine drømme? Så book en fremvisning og oplev selv lejlighedens mange kvaliteter….