Beskrivelse
Ægte liebhaverejendom i særklasse!
Ægte liebhaverejendom i særklasse. Virkelig flot og nænsomt renoveret med respekt for mange af de oprindelige detaljer, så som synligt bindingsværk, synlige bjælker, gamle lofter, enkeltlagsvinduer i kernetræ med forsatsrammer. Håndridset skrift i de gamle ruder. Oprindelig kælder inddraget til vinkælder. Stor flot port-indkørsel med hvælving og meget, meget andet. Her bliver man lidt ramt af historiens vingesus samtidig med, at boligen er moderne og funktionel. Ejendommen ligger tilbagetrukket fra offentligvej og et godt stykke inde af egen grusvej og med jorden lige omkring ejendommen. Jorden er fordelt med ca. halvdelen som ager/eng og den øvrige del som flot og idyllisk gammel løvskov med både ege og bøgetræer. Desuden løber der en lille bæk i skoven.
Ejendommen fremstår i virkelig flot og velholdt stil, med lukket gårdsplads med pigstensbelægning og sø/havedam samt flot og velanlagt, sydvendt have. Endvidere 2 store driftsbygninger med plads til kornlager eller lign. Samt stort værksted/stald. Sælger har lagt nyt tag på den ene af driftbygninger, og fået malet det andet tag. Endvidere er der et mindre udhus, som p.t. anvendes til geder/høns. I stuehusets længer er der p.t. indrettet en særskilt lejlighed og den anden længe, som har direkte forbindelse til resten af boligen, er der i praksis foretaget en let opdeling, således at denne del også kan anvendes som lejlighed/teenageafdeling. Hovedhuset er fuld af spændende detaljer og her er bl.a. indrettet herreværelse, stor spisestue, opholdsstue, badeværelse med udgang til hyggeligt tårn-havehus og terressen. Flot stort åbent køkken-alrum med loft til kip og synlige bjælker samt adgang til autentisk og hyggelig vinkælder. Her er desuden stort moderne bryggers og udgang til terrasse mod vest. Generelt er der tale om gode store og højloftede rum.
Kontakt EDC Mæglergruppen “Det Runde Hus” for en uforpligtende fremvisning på 86 49 44 44 eller 890@edc.dk…