Beskrivelse
Attraktivt beliggende og flot villa fra 2022 Dette flotte, lækre og topmoderne parcelhus har en planløsning skræddersyet til de flestes behov. Her er gjort noget ud af både at prioritere opholdsrum, private værelser og en funktionel indretning. Således ligger det store køkkenalrum centralt i boligen og med den lyse opholdsstue i forlængelse, hvor hverdagen får sit afsæt. Køkken/alrummet er rummeligt og giver plads til den kreative madlavning. Her er atmosfæren hyggelig og funktionel.En forældreafdeling ligger med dør fra alrummet, hvor der foruden selve soveværelset er badeværelse og et stort walk-in. Værelsesafdelingen byder på to gode værelser med skabe, endnu et flot badeværelse og et bryggers. Der er blevet kræset for de gode detaljer, hvilket I straks vil bemærke i både køkken-alrum og stue; store vinduespartier omkranser disse to rum, hvilket sikrer jer det dejligste lysindfald hele dagen. Der er lækre materialer og en god rød tråd hele vejen igennem. Haven står flot og er nem at holde. I får en særdeles god overdækket terrasse, hvor I vil have mange hyggelige stunder. Der er støbt til at etablere et udhus og tegninger på en carport. Velkommen til Frisholmparken; det nyeste udstykning i Them! Her er der velanlagte stisystemer til skole, børneinstitutioner og fritidstilbud i lokalområdet. I nærheden finder I byens svømmehal, idrætshaller og et skønt foreningsliv, der giver jer et bredt katalog af aktiviteter. De hyggelige stisystemer kan også lede jer til Dyrehaven eller legepladser, grønne områder og andre villakvarterer, der med garanti huser børnenes kommende legekammerater og barnepigekandidater. Derudover er der også indkøbsmuligheder i nærheden, Rema 1000 og Brugsen, og så får I også gårdbutik, ostehandel og måske Kommunens bedste søndagsbrunch.Vi glæder os til at fremvise boligen for jer….