Beskrivelse
Charmerende mansardhus på attraktiv adresse i hjertet af Åbyhøj
På Frodesvej 28 i Åbyhøj finder du en bolig, der ikke er som de fleste. Den byder på masser af sjæl, charme og herskabelige detaljer i nydeligt samspil med moderne komfort og funktionalitet. Prikken over iet er en flot udsigt over området og et dejligt gårdhavemiljø, mens du samtidig kan glæde dig over en sublim pla-cering i umiddelbar nærhed af bydelens og midtbyens mange tilbud.Åbyhøj er som en by i byen med gode skoler, institutioner og fritidsaktiviteter lige om hjørnet, ligesom du har flere indkøbsmuligheder, spisesteder, frisører og specialbutikker på Silkeborgvej 100 meter fra adressen. Du kan sænke tempoet i hyggelige Åby Park eller cykle til midtbyen på under 15 minutter. Via Brabrandstien er der let adgang til naturen omkring Brabrand Sø, som er perfekt til løbe- og cykelture. Det er også værd at fremhæve nærområdets sociale fællesskab med gadefester, julehygge og mange børne-familier.Huset er opført i 1914 og er et af flere mansardhuse i området. Det er kendetegnet ved en karakteristisk tagkonstruktion i to niveauer, hvilket skaber en ekstrarummelig førstesal og tagetage. Huset er moderni-seret løbende siden 1981 med øje for den oprindelige stil og nutidens boligkrav. Eksempelvis er tageetagen udnyttet efter en ombygning, de gamle vandinstallationer udskiftet og begge badeværelser opdateret med væghængte toiletter og gulvvarme.Stueplan er indrettet med to stuer en suite og nyere køkken med SMEG-gaskomfur, kølefryseskab fra AEG og Thermex-emhætte. Den ene stue har lysgivende karnap og velfungerende brændeovn, mens den anden har direkte udgang til gårdhaven, der er solvendt og med sine blomster og naturlige idyl kommer til sin ret i sommerhalvåret.Førstesalen har to værelser foruden badeværelse, og i overetagen får du ét stort rum med mange anven-delsesmuligheder og skøn udsigt takket være grundens placering i terrænet. Kælderetagen tæller bryggers, badeværelse, depot og værksted. Herskabelige detaljer som stuk, loftsrosetter og flot svunget trappe bidra-ger tilmed til et yderst stemningsfuldt indre.Velkommen til Åbyhøj!…