Beskrivelse
Med bare 100 meter til skolen, samt institutioner, transportmuligheder, Rødovre Centrums 160 butikker og Damhussøen indenfor kort afstand, er I tæt på det hele i denne dejlige familievilla på Frøslevvej. Ydermere får I en supergodt udnyttet bolig uden spildplads. Her er løbende blevet renoveret med bl.a. nyt køkken, nyt gulv i køkken/stue, nyt toilet og udvendigt træværk, så det er et nemt hus uden de store vedligeholdelser, I kommer til at overtage. Turen ind går enten gennem entreen eller bryggerset, der er praktisk indrettet med opbevaringsplads og vaskefaciliteter. Herfra er der adgang til husets hjerte, det store køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Svane køkkenet er fra 2017 og udstyret med en integreret emhætte og en fantastisk ridse- og varmefast keramisk bordplade, der kan holde til alt. I stuen er der god plads til at samle familien. Her er der nyt plankegulv i ask og de sydvendte vinduer sørger for det skønneste lysindfald. Fra stuen kan I gå direkte ud på den overdækkede terrasse, hvor livet kan leves fra tidligt forår til langt hen på efteråret. Tre regulære soveværelser, hvoraf det største har indbygget skab, samt et pænt hvidt badeværelse med masser af skabsplads og bruseniche i glassten. Dejlig, privat have med en stor solrig terrasse, ældre beplantning og god plads til leg og boldspil….