Beskrivelse
Lyst og moderne enderækkehus i naturskønt område
Udsigten til grønne arealer og nærheden til naturen slår en særlig tone an for dette moderne enderækkehus i Fruering. Boligen supplerer på bedste vis de betagende omgivelser. Hjemmet har nemlig et fantastisk flow af lys og en veldisponeret indretning med tre værelser, et badeværelse, et gæstetoilet og et åbent opholdsmiljø.Enderækkehuset præsenterer sig allerede udefra stilrent i kraft af de lyse mursten, der akkompagneres af mørke vinduesrammer og en ensidig taghældning. Der er carport og et rummeligt skur i den flisebelagte indkørsel samt elladestander.Den ensidige taghældning præger bestemt også det indre, hvor der i stuen er knap tre meter til loftet. Flankeret af de store vinduespartier er rumfornemmelsen fremragende med både lys og luft, hvor terrassedøren øger herlighederne. I modsatte retning har man det hvide, vinkelformede HTH-køkken, som bidrager med et roligt udtryk til rummet.Foruden det forrygende lysindfald karakteriseres hjemmet af en flot, rød tråd, der springer i øjnene på badeværelset, gæstetoilettet og i bryggerset, hvor alle rum har de store, grå fliser. De to førstnævnte rum har desuden væghængte toiletter og helstøbte håndvaske, og badeværelset er med en bruseniche. Man har afslutningsvist tre indretningsvenlige værelser, hvoraf det ene byder på en terrassedør.Baghavens fliseterrasse er orienteret helt optimalt mod sydvest, hvilket på bedste vis udnytter solskinstimerne. Den lave hæk sikrer et frit udsyn over de naturprægede omgivelser, og der er havelåge lige ud til arealerne.Som udsigten afslører, befinder man sig lige i kanten af naturen, hvor man kan koble af under trækroner eller via de veludviklede stier langs små vandhuller. Fruering ligger velplaceret med stisystemer til Skanderborg og Stilling, og man har fra ejendommen cykelafstand til daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder. Bussen stopper lige godt 400 meter væk, og der er omtrent seks kilometer til centrum af Skanderborg….