Beskrivelse
Løbende moderniseret kædevilla i populære Mejdal
Velbygget 2-plans kædevilla på 180 m 2 i Mejdal, opført i 2006 med tidløse materialer og løbende vedligeholdt. Boligen fremstår indflytningsklar og byder bl.a. på et moderniseret badeværelse i stueplan med tidløst, flot inventar, gennemgående Troldtektlofter med spots samt isoleret redskabsskur. Ejendommen er placeret på et lukket vænge i et børnevenligt kvarter med fællesareal og legeplads, og grunden på 291 m 2 rummer både flisebelagt for- og baghave samt carport.
Stueetagen byder på kombineret entré og bryggers i praktisk tæt forbindelse med husets åbne køkken/alrum og stue med udgang til ugeneret terrasse. Her findes også to værelser, et tidløst badeværelse med bruseniche samt soveværelse. Første salen rummer stort repos med mange anvendelsesmuligheder, f.eks. kontor eller multirum, samt to store værelser. Boligen har et dejligt lysindfald i hele huset og en funktionel, familievenlig indretning.
Beliggenheden er ideel for børnefamilien med kort afstand til idrætshal, indkøb, børnehave og vuggestue. Samtidig er der kun 500 meter til flotte gå- og løbestier omkring den varierede natur ved Vandkraftsøen, som indbyder til udendørs aktiviteter året rundt. Mejdal kombinerer tryg og rolig villastemning med nærhed til hverdagens fornødenheder og naturoplevelser.


