Beskrivelse
Rødstensvilla med muligheder i attraktivt kvarter
Hvis I bliver de næste, der får jeres navne på postkassen uden for villaen her på Fuglebakkevej 4 i Haderslev, kan I se frem til at overtage et hjem med masser af charmerende træk og detaljer. Derudover kan I glæde jer over beliggenheden, som sikrer jer trygge rammer i nærmiljøet samt let adgang til såvel byens tilbud som skønne naturarealer.I kan eksempelvis gå til de grønne områder langs Haderslev Dam på bare ti minutter, og inden for et tilsvarende overskueligt tidsrum kan I nå Bøghoved. Med kun omkring halvanden kilometer til centrum af byen er turen hertil ligeledes let at klare til fods, og endnu tættere på finder I skole, børnehave samt de nærmeste indkøbsmuligheder. Endelig er det også værd at nævne, at turen til motorvejen tager under ti minutter i bil.Ejendommen blev opført i 1949, og boligen byder på 125 kvadratmeter, som fordeler sig på husets stueplan og første sal. Derudover får I 49 bonuskvadratemeter i kælderen, som har egen indgang og er indrettet med et vaskerum samt yderligere tre gode ekstrarum med mange muligheder.Der er i det hele taget fine muligheder for, at I kan sætte jeres eget præg på hjemmet, og blandt disse skal det nævnes, at I kan etablere et stort, åbnet opholdsmiljø i stueplan med køkken-alrum og stue ud i ét. Husets vinkelformede opholdsstue samt et rummeligt spisekøkken ligger nemlig i umiddelbar forlængelse af hinanden.Stueplan rummer også et flot opdateret brusebadeværelse ved entréen, og fra entréen er der desuden trappe til såvel kælderen som til førstesalen. På førstesalen venter et ekstra toilet samt tre gode værelser, og derudover er her endnu et meget anvendeligt rum, hvor der eksempelvis kan etableres en hyggelig ekstra stue eller et legeværelse til familiens yngste.Udelivet kan I glæde jer til at nyde i ejendommens ugenerede have, som ligger dejligt ugeneret bag huset. Præcis som inden døre er der her gode muligheder for, at I kan sætte jeres eget præg på rammerne – der er eksempelvis plads til at anlægge et stort, lækkert terrassemiljø mellem selve villaen og ejendommens garage, der er opført i samme solide stil som huset….