Beskrivelse
321 kvadratmeter kompromiløs liebhaver villalejlighed i Fuglebakkekvarteret
Der er noget særligt over denne bolig. Det mærker man allerede, når man træder indenfor – Det perfekte bevis på at boligkøb handler om mavefornemmelse – som når forelskelsen opstår på 10 sekunder. Huset er oprindeligt fra 1905, men i perioden 2016-2018 gennemgik det en omfattende og gennemgribende renovering fra kælder til kvist. Resultatet er en sjælden kombination: den originale sjæl er bevaret, mens alt det vigtige er moderniseret, i den ubetingede bedste kvalitet med snedkerløsninger som er få forundt.\n\nStuen er hjemmets hjerte – lys, rummelig og indrettet med elegante sildebensparketgulve. Her er der knapt 3 meter til loftet, og rummet hænger naturligt sammen med det åbne Unoform køkken, som på alle måder emmer af underspillet luksus.\n\nUderummene er noget helt særligt. Den store sydvestvendte terrasse har masser af plads til grill, loungemøbler og lange sommeraftener med venner og familie. Derudover finder du hele tre altaner på øverste etage.\n\nDe i alt 321 kvadratmeter fordeler sig på 1. og 2. sal i villaen, samt 78 kvadratmeter i den højloftede tørre kælder. 2. salen er i dag delt i 2, men kan nemt sammenlægges da sildebensparketgulvet er gennemgående. Indretningen i dag byder på 1. sal på en entre, stort badeværelse med travertin og Vola armaturer, 2 store lyse værelser samt husets enorme stue som ligger i åben forbindelse med køkkenet. Fra stuen er der adgang til en lukket altan, tagterrassen samt et trappeløb til 2. sal. Her er der indrettet møblerbart repos, endnu et badeværelse ligeledes med travertin og Vola armaturer. Endelig er her soveværelse med stor walk inn garderobe og udgang til altan.\n\nDen øvrige del af 2. salen er der adgang til fra opgangen. Her er der indrettet en selvstændig lejlighed med køkken/alrum, soveværelse, badeværelse og 2 altaner. Hele etagen har loft til kip.\n\nKælderen er tør, funktionel og blev renoveret igen i 2025 (nyt omfangsdræn), hvilket giver optimale forhold til opbevaring, værksted, kreative projekter eller gæsteværelse. Her er endnu et badeværelse samt bryggers. I stueplan er der desuden et næsten nyt, isoleret og aflåst skur – perfekt til praktiske formål eller små hobbyprojekter.\n\nBeliggenheden er også 5 ud af 5 på Fuglebakkevej, med de smukke gamle allé træer på begge sider af vejen, nærheden til den populære Skolen på Duevej og Fuglebakken Station, næsten for enden af vejen.\n\nHer er et på alle måder gennemført hjem, som er til rådighed for den meget kræsne køber!


