Beskrivelse
Stor et-plans villa med super beliggenhed
Drømmer du om at bo i Sundby i stor velholdt villa med to badeværelser, gæstetoilet, køkken/alrum, vinkelstue, stor carport og god udhusplads? I Sundby ligger denne dejlige arkitekttegnede villa, hvor der er kort til skole og institutioner, Guldborgsund, her er fredeligt og et trygt nærmiljø – kort sagt – et skønt sted at bo. Grunden er anlagt med indkørsel til dobbeltcarport, der fliseterrasse på begge sider af huset, den ene delvist overdækket med markise, og så er der dejlig og flot beplantet have, der er perfekt disponeret for at få sol hele dagen. Der er skøn fliselagt solgård mellem carport og det store murede udhus.Indeholder: Stor entré med garderobeplads, rigtig god skabsplads og flot klinkegulv. Gæstetoilet med stiftmosaik på gulv, gulvvarme, håndvask og toilet. Stort soveværelse med skabsvæg og udgang til terrasse via skydedør. Stort flisebadeværelse med brus, hvid sanitet, toilet, bidet, gulvvarme, skabsplads, håndvask, lyse fliser på gulv og vægge samt plads til badekar. Skøn vinkelstue på ca. 48 m2 inddelt med pejsestue med muret pejs med indsats, og opholdsstue med skydedør til terrasse og super lysindfald. Køkken/alrum med ca. 10 år gamle BIGA-elementer, til overdækket terrasse og have, alle hårde hvidevarer og dobbelt fransk dør til stue. Dejlig spisestue, der oprindelig har været to værelser, og som nemt kan opdeles igen. Fordelingsgang. Bryggers med flisegulv, indgang fra solgård, bord med vask, skabsplads, vaskemaskine og loftslem til tagrum. Godt værelse med fast skab. Badeværelse med badekar, toilet, håndvask, hvid sanitet, lys stiftmosaik på gulv, grønne fliser på vægge og gulvvarme.Der er desuden carport på 50 m2 og dejligt muret udhus på 27 m2 med støbt gulv og indlagt el. I forbindelse med den store overdækkede terrasse er der markise og udvendig pejs. Huset er bygget med facader i gule mursten og har tagbelægning af skiffereternit. Termovinduer stort set overalt, fornuftig isolering – energimærke D. Billig CO2 neutral og klimarigtig fjernvarme fra Ø. Toreby Varmeværk.Indvendigt fremstår huset med pæne parketgulve, tapetserede og malede vægge, samt lofter som profillofter, i spisestue hvidt loft. Overalt er der dejligt med lys med store vinduesarealer, ekstra bredde døre, og der er en rigtig god atmosfære i huset.Skal du have plads til to biler i tørvejr, godt med udhusplads, 185 m2 boligareal med to badeværelser og det skal gerne være velholdt overalt – så dette hus en oplagt mulighed!…