Beskrivelse
Moderne funkisvilla i Funder
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/4 – klik på billede –
Velkommen på Funder Trindager. Her byder vi velkommen til en moderne funkisvilla i den nye del af Funder, et boligområde, der er gennemtænkt og gennemført med sikre stisystemer til skole, indkøb, fritidsaktiviteter, Rema1000 og meget mere.
Grunden er på 476 veludnyttede kvadratmeter, der byder på egen carport med integreret skur, flere gode flisebelagte terrasser og en god plæne med plads til fodboldmål, drivhus mv.
Selve boligen er på 140 m2, der er udnyttet til fulde. Du kommer ind i en præsentabel entré, der også fungerer som fordeling til værelsesafdelingen med hele 3 gode værelser, masser af indbygningsskabe i både værelser og gangareal, gæstebadeværelse med brus og væghængt toilet, stort åbent køkken-alrum i vinkel til stuen, der er udført med hvide grebsfrie elementer fra Svane Køkken, integrerede hvidevarer og en stor ø, hvor der også er siddepladser. Fra alrummet, der ligger i åben forbindelse med husets stue, er der direkte udgang til den vestvendte terrasse. Sidst men ikke mindst byder huset på en master afdeling med soveværelse og eget badeværelse, der er gennemført med de grå 30*60 klinker på gulvet, som er trukket med op af den bagerste væg, hvor det fritstående badekar er placeret.
Dette er en bolig der er gennemført og fuldstændig indflytningsklar med Troldtekt lofter og udgang til ude arealer fra næsten alle rum, beliggende for enden af en lukket vej, og tæt på alle hverdagens fornødenheder.
Skal du ud og opleve livet på Funder Trindager, så ring til os og bestil tid til en fremvisning i dag….