Beskrivelse
1 plans villa med god plads til familiens udfoldelser
Fundervej i det nordlige Rødovre er en stille villavej med mange børnefamilier og kort afstand til både daginstitution og skole. Her er I tæt på et lokalt butikstorv samt BIG indkøbscenter i Herlev, ligesom der er grønne områder og sportsfaciliteter i nabolaget. Sidst, men ikke mindst er der kun få minutter til S-tog, bus og de store indfaldsveje, så her får familien alle hverdagens fornødenheder i bekvem afstand. Husets på 161 m2 er løbende vedligeholdt, og her er mange muligheder for at bruge det, som det er – eller ændre en smule på rumfordelingen, hvis det passer bedre.Fra entreen med skab træder I videre ind i en stor, møblerbar gang. Herfra er der adgang til køkkenet, som står pænt med blå-grå fronter og en lille spiseplads. Det kan nemt friskes op med en ny bordplade, ligesom I kan etablere flere skabe, hvis I har brug for det. Der er også mulighed for at åbne op ind mod stuen og skabe et lyst køkken-alrum – og inddrager I den store gang, vil I få et kæmpestort leverum til hele familien. Ved siden af ligger stuen og “havestuen” med en hyggelig pejs og fine sildebensgulve. Her strømmer lyset ind fra alle sider, og der er alle muligheder for at lege med indretningen på de mange m2. Tre gode soveværelser, hvoraf to er udstyret med skabe, og det største tillige har dør til et privat brusebadeværelse. Derudover er her endnu et badeværelse med kar samt mellemgang og bryggers med skabe, vaskemaskine og tørretumbler. Og som prikken over i´et, bliver I beriget med et meget stort disp. rum, der kan bruges til mange forskellige formål. Dejlig have med stor terrasse og blomstrende bede. Dobbelt carport til bilerne….