Beskrivelse
3-værelses lejlighed øverst i ejendommen – med kig til Koldinghus og fjorden
Beliggenheden bliver ikke meget nemmere end her på Fynsvej 77, hvor I bosætter jer i et centralt kvarter med kort gåafstand til det meste af det, man har brug for i hverdagen. Ud over at turen til midtbyen med indkøb, caféer, kulturelle oplevelser og diverse uddannelsesinstitutioner kan gøres til fods på cirka 10 minutter, er der også nem adgang til et aktivt fritidsliv fra adressen.For Marielundskoven ligger blot få skridt væk med gode stisystemer under trækronerne, hvor løbeturen bliver lidt skønnere, mens en rolig slentretur hurtigt fører jer til Slotssøen og Koldinghus.Med denne adresse fungerer livet let uden en bil, men pendler du, nås motorvejen på under ti minutter i bil.Lejligheden ligger øverst i en pæn og fredelig opgang i en ejendom, der er placeret tilbagetrukket fra vejen, hvor I kommer til at bo både centralt og roligt.Indendørs er boligen lys, indbydende og lidt ud over det sædvanlige med flot loftshøjde, originale trægulve og vandskurede vægge, der skaber en elegant og tidløs atmosfære. Stuk i lofterne tilfører ekstra charme og personlighed.Planløsningen rummer et velindrettet køkken med plads til et lille spisebord, hvor dagens første kop kaffe kan nydes med udsigt til Koldinghus. Fra den hyggelige spisestue er der udgang til en østvendt altan med morgensol og udsigt til lystbådehavnen og Kolding Fjord. Dagligstuen ligger i forlængelse heraf og har dejlige lysforhold og god plads til det bløde møblement.Soveværelset byder på en praktisk skabsvæg, og badeværelset fremstår pænt med skibsplank på gulvet, separat bruseniche og plads til vaskemaskine. Herfra er der udgang til lejlighedens sydvestvendte altan med et fantastisk kig til Koldinghus – altanen bliver uden tvivl hurtigt favoritstedet i de lune måneder med aftensol. Der er nye gelændere på begge altaner, hvilket giver et flot helhedsindtryk.Til lejligheden hører et pænt loftrum, og I får også adgang til både cykel- og vaskekælder samt fælles p-plads.


