Beskrivelse
Indflytningsklar villa beliggende i Vojens
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/8 – klik på billede –
Attraktivt beliggende på lukket villavej udbydes denne indflytningsklare etplans-gulstensvilla nu til salg.
Villaen er beliggende centralt i Vojens med trygge stisystemer som fører til henholdsvis Lagoniskolen, børnehave og fritidsaktiviteter, hvilket gør kvarteret utroligbørnevenligt.
Villaen er løbende renoveret siden 2008 både indvendigt og udvendigt og fremstår i dag særdeles præsentabel. Her kan specielt nævnes tag fra 2011, træ/alu vinduer fra 2008 samt vedligeholdelsesfrit udhæng.
Villaen er perfekt til den pladskrævende familie, da den byder på hele 186 veldisponerede bolig kvadratmeter. Disse er fordelt således: Bryggersmiljø med mulighed for vaskesøjle, hvorfra du træder ind i villaens fordelingsgang, som giver dig adgang til badeværelse med flot lyst inventar, pudsede vægge og bruseniche. 2 gode værelser med fasteskabe, soveværelse med skabsvæg samt et kontor/ekstra værelse. Villaen rummer ydermere et åbent køkkenmiljø med pænt inventar og god spiseplads. Stor vinkelstue med tæppe, under tæppet er der sildebensparketgulv i en pæn kvalitet. I stuen er der i 2008 indsat brændeovn, denne kan med sin centrale placering bidrage væsentligt til den daglige opvarmning hvis man ønsker det, eller blot benyttes som hyggelige varmekilde. Fra stuen er der udgang til den skønneste udestue med loft til kip samt 2 ovenlysvinduer, denne er opført i 2011 og registreret som bolig, de flotte mørke klinker er opvarmet således at denne udestue udgør et fantastisk opholdsrum hele året rundt. Konstruktionen er lavet således at du har mulighed for at åbne op til den store terrasse.
Villaen rummer ej at forglemme et gæstetoilet med originale klinker samt et viktualierum etableret i den tidligere og nu afblændede entré. Udvendigt byder villaen på en rigtig god muret og ikke mindst isoleret garagebygning med el-port på hele 49 m², denne med Troltex loft og nye elinstallationer. Cykel/brænde overdækning samt et brændeskur. Til villaen hører en dejlig børnevenlig have som primært er udlagt i græs, men dog også byder på stenbede og mulighed for parkering af campingvogn samt et hyggehjørne med terrasse og bålsted. Villaens forhave er flisebelagt og giverderfor gode parkeringsmuligheder.
I området er der mulighed for at nyde naturen, da der både er søer og store grønne områder.
EDC tilbyder gratis flytteforsikring til både køber og sælger….