Beskrivelse
Præsentabel villa i børnevenligt kvarter
Velkommen til Fyrreparken 2 – en præsentabel og yderst velholdt bolig på 157 kvm, opført i 1996. Denne indflytningsklare ejendom byder på moderne opdateringer og en gennemtænkt planløsning, som gør den særligt velegnet til børnefamilier.
Boligen fremstår lys og indbydende med køkken og badeværelsesinventar fra 2019, hvilket sikrer et moderne og tidløst udtryk. Boligen rummer praktisk bryggers, der gør det nemt at håndtere hverdagens gøremål. Børneafdeling med to rummelige værelser og eget badeværelse, hvilket skaber en perfekt opdeling for familien. Hjertet i huset er det store og lyse køkken, der er indrettet med elegante Svane-elementer og masser af arbejdsplads. Herfra er der forbindelse til den hyggelige stue, der indbyder til afslapning og samvær. Derudover findes endnu et værelse, der kan anvendes som kontor eller gæsteværelse, samt en forældreafdeling med soveværelse, walk-in og eget badeværelse.
Huset er komfortabelt med gulvvarme i bryggerset, køkkenet og begge badeværelser, og det opvarmes økonomisk med fjernvarme.
Udendørs finder I en carport med tilhørende redskabsrum på i alt 36 kvm samt en dejlig lukket have, der skaber optimale rammer for børneleg og privatliv. Boligen er beliggende i et trygt og familievenligt kvarter med kort afstand til skole og sikre stisystemer, der gør det nemt for børnene at færdes på egen hånd.
Denne bolig emmer af kvalitet og funktionalitet, og som samtidig tilbyder et stærkt naboskab. Kontakt os i dag for en fremvisning….