Beskrivelse
Rummeligt rækkehus i børnevenligt kvarter i det hyggelige Brede
Nu kan I blive de nye ejere af et dejligt rækkehus med gode faciliteter både inde og ude. Hele 106 kvadratmeter bolig får I her foruden kælder og en hyggelig have på ensrettet vej med årlig vejfest og fastelavn- plus gåafstand til skole, indkøb, daginstitution, fritidsaktiviteter og S-tog. En god bolig for parret eller den lille børnefamilie med en eller to forældre.Hjemmet fremstår generelt velholdt og moderne, og smukke gulve og et godt lysindfald i gennemgående i alle rum. Planløsningen er praktisk, med værelser foroven og fællesrum forneden. På første sal ligger to gode værelser, og blotlagte bjælker giver sammen med tagvinduer etagen charme. Værelserne er rummelige, så der er fint plads til dobbeltseng og garderobe i det ene og to børnesenge eller en gæsteseng og et hjemmekontor i det andet.I stueplan ligger en entré med walk-in, et badeværelse med brus, et køkken og en stor stue. Både køkken og bad er af nyere dato, og det ses tydeligt: Badeværelset har flotte fliser, stor bruseniche og væghængt toilet; mens køkkenet har fine lyse overflader, alt i hårde hvidevarer og en hyggelig spisekrog. I stuen kan I nemt få plads til både spisebord, hjørnesofa og legehjørne, og en terrassedør forbinder fint stue og have. Til huset hører også en kælder på 32 kvadratmeter, der har vaskefaciliteter, et disponibelt rum til opbevaring og en ekstra indgang til mudrede gummistøvler.Rækkehuset er fra 1944, opført i klassiske gule mursten og med rødt tegltag. På husets forside får I en bred flisegang, der også kan benyttes som terrasse, samt et overdække, hvor I kan parkere cyklen. På bagsiden ligger en hyggelig have med forskellige beplantning og et stendige; en have, som kan bruges til både afslapning i solen, vandkamp eller havedage for grønne fingre. Hjemmets terrasse kan I indrette med havebord og liggestole, og med en sydvestvendt placering har I gode solchancer det meste af dagen.Beliggenheden er optimal for både børnefamilien og pendleren. Huset ligger på en stille vej med masser af børnefamilier tæt på den lokale legeplads ved Holmeparken, og få gader væk ligger en super god skole, nemlig Kongevejens Skole. I gåafstand finder I desuden dagligvarer og daginstitutioner samt sportshal, svømmehal, fitness og Brede spisehus, mens I kan nyde gåture i det grønne ved Mølleåen eller i Geels Skov. Der er kun halvanden kilometer til Virum Station, og herfra går S-toget direkte til København H på 27 minutter, mens I med en halv times biltur kan komme til det meste af Storkøbenhavn….