Beskrivelse
Velindrettet villa centralt beliggende i Vamdrup
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 – klik på billede –
Denne velholdte villa er så smart tilbygget, at den er mere rummelig end mange af de tilsvarende i gaden. Den er således stor nok til at huse en børnefamilie med en planløsning, der byder på tre værelser og både badeværelse og gæstetoilet. Køkkenet er med spiseplads, og vinkelstuen med nyt parketgulv kan indrettes med flere møbelgrupper. Fra stuen er der udgang til en udestue, som i store dele af året kan fungere som et hyggeligt ekstra opholdsrum. Derfra er der skydedør ud til en overdækket terrasse og videre til resten af haven.
Også udenpå fremstår huset flot opdateret med nyere ståltag og ekstra udhæng, ligesom der er efterisoleret og installeret energiruder, så I kan se frem til fornuftige varmeudgifter som endnu et attraktivt fortrin ved ejendommen. Haven er på over otte hundrede kvadratmeter og så velanlagt, at den på én og samme tid kan fremstå frodig og være nem at holde i hverdagen. I vil bemærke det specielle abetræ, der står som en slags signaturtræ på plænen i baghaven.
I får adresse på en dejligt central beliggenhed i Vamdrup med en afstand på blot cirka tre hundrede meter til ABC Lavpris, som er det nærmeste supermarked. Der er få hundrede meter længere til de øvrige butikker og faciliteter i centrum af byen og under en kilometer til togstationen fra jeres indkørsel. Østbyens Børnehus med børnehave og skole ligger ligeledes i en kort cykleafstand på blot fem hundrede meter. Og i fritiden er det oplagt at gøre brug af nærheden til grønne områder og Kongeåen….