Beskrivelse
Renoveret familievilla på én af Hvidovre Nords bedste beliggenheder
Flot renoveret familievilla på én af Hvidovre Nords bedste adresser. Ejendommen breder sig over et indbydende stueplan og en yderst anvendelig kælder, og her venter jer blandt andet et nyere køkken, to store stuer og tre regulære værelser. Hele herligheden ligger på en solrig grund. Den centrale beliggenhed giver jer nem adgang til Hvidovre Stationscenter, hvor der er gode indkøbsmuligheder samt madtilbud. Skolebørnene sendes trygt afsted mod Holmegårdsskolen, mens de små let afleveres i daginstitution. Boligen er gennemgående lys og indbydende, og køkkenet emmer af stilrent design med hvide, enkle skabselementer og en køkkenø, hvor I kan arrangere et par barstole. Med terrassedøren kommer I nemt ud under åben himmel. De to stuer er sammenhængende, og begge modtager et massivt lysindfald gennem de sydvendte vinduespartier. Det bliver ingen sag at placere spisebordet og sofagruppen, og fra den ene stue har I adgang til et skønt terrassemiljø. Derudover indeholder stueplanet tre gode værelser og et badeværelse med bruseniche, mens kælderen, som har egen indgang, byder ind med yderligere et badeværelse, et bryggers og et stort disponibelt rum. Haven står flot med terrasser på begge sider, og med græsplænen kan der skabes et sandt legeparadis med trampolin, gynger og fodboldmål. Nærved ligger Rebæk Søpark, hvor I kan nyde de udendørs træningsfaciliteter, legeplads og søen. Skal I ud og gå en skøn tur, kan I oplagt spadsere en tur rundt om søen eller slippe hunden løs i den flotte hundeskov efter en frisk tur inde i Vestskoven.Skal I en tur mod København, kan I fra Hvidovre Station nå Københavns Hovedbanegård på under 15 minutter. I kan også springe op på cyklen og være i indre København på rekordtid.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….