Beskrivelse
Spændende og familievenlig villa i Aalborg SØ. Drømmer I om plads til hele familien, overraskende arkitektur og hverdagsluksus? Og er en placering med marker til den ene side og by til den anden lige noget for jer? Så læs med her, når vi præsenterer en flot nybygget villa i Aalborg SØ.Børnevenlige omgivelser tæt på byen.I får hjemme i det sydlige Aalborg, på en lukket vej omgivet af grønne arealer. Her får I daginstitutioner og indkøb i cykelafstand, mens 11 minutter på cykel eller en halv time i bus tager børnene direkte i skole. Placeringen er ideel for børnefamilien, der gerne vil bo i byen, men også være tæt på naturen, for med marker i baghaven og kun 13 minutter i bil til Aalborg centrum, får I her det bedste fra begge verdener. Spændende arkitektur på kuperet grund.Gaias Allé 21 er hjemsted for en 723 kvm kuperet grund, der foruden boligen giver plads til en nem have, en stor, overdækket carport og en lækker terrasse, hvorfra I kan følge solen hele dagen. Huset ligger flot på grunden, og den spændende arkitektur giver fornemmelsen af, at huset vokser ud af selve terrænet. De organiske materialer i træ og lyse mursten fuldender oplevelsen på fineste vis.Nybyg og hverdagsluksus.Indenfor er boligens 153 kvm fordelt over en god planløsning, der foruden entré, bryggers og det store køkken-alrum byder på to værelsesafdelinger med henholdsvis et og fire værelser, begge komplette med badeværelse. Huset er opført i 2022, og der er tale om gennemført hverdagsluksus, når I bevæger jer rundt blandt imponerende loftshøjder og kvalitetsmaterialer. Den spændende arkitektur fortsætter indenfor, for her finder I sorte akustiklofter, der sammen med de sorte vinduesrammer står i flot kontrast til husets hvide vægge og lyse gulve. Køkkenet er en flot blanding af elementer i knivskarpt sort og varmt træ, og her er naturligvis alt, hvad I kunne tænke jer af integrerede hårde hvidevarer….