Beskrivelse
Villa med skøn have centralt i Hjørring
I den centrale del af Hjørring ligger denne fine rødstensvilla i to etager, som nu kan blive jeres. Huset fordeler sig over 138 kvadratmeter, som består af tre stuer, køkken, to store værelser, et badeværelse og et gæstetoilet. Hertil kommer en dejlig have, en altan og en terrasse mod syd. Beliggenheden placerer jer rigtig godt i Hjørring tæt på både byens faciliteter og alle hverdagens gøremål. Inden for en radius af lidt over en kilometer finder I skole, daginstitution, indkøb, apotek, idrætshal og busstoppested. Der er ligeledes gåafstand til Hjørring Station og centrums rige udvalg af butikker, spisesteder og kulturtilbud.Villaen fra år 1901 toner frem på vejen med en rød murstensfacade, sprossede vinduer og en charmerende, original hoveddør. Der kan parkeres på egen grund.I stueplan venter jer to stuer en suite, hvor et dejligt lysindfald strømmer ind fra begge retninger. Her får I rig mulighed for at indrette jer lige efter jeres behov, og det vil være oplagt at arrangere spiseafdelingen i stuen med direkte forbindelse til køkkenet. Det kan med fordel moderniseres for et mere tidssvarende udtryk, ligesom I kan også overveje at åbne mere op mellem de to rum. Videre får I tillige et værelse, som har adgang til badeværelse med brus og mulighed for at tilslutte vaskefaciliteter. Førstesalen byder ind med endnu en stue, et stort værelse, et gæstetoilet og et ældrekøkken. Fra stuen er der desuden udgang til en sydvendt altan. Haven udgør en skøn, lille udendørsoase med en græsplæne og varieret beplantning i form af buske, blomsterbede og træer. Herude kan I også glæde jer til at indtage fliseterrassen mod syd, hvor sommeren kan nydes under åben himmel. Vil I se mere? Så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning….