Beskrivelse
Herskabelig ejendom med historie
I Gammel Østerby på vej til øens tanghuse og naturområderne ved Danzigmann og Jegens ligger ejendommen her der tidligere har fungeret som skolestuer. Idag er ejendommen indrettet til privat bolig med imponerende rum med god loftshøjde. Ejendommen ligger på en stor grund med flot forhave, mange hyggelige kroge , afskærmet terrasse, fin bevoksning og stort kastanjetræ. Der er mulighed for at opdele ejendommen i 2 – families bolig, hvis dette skulle ønskes. Ejendommen er gennemgribende renoveret i 2005-2008 med nyt halvvalmet vingetegltag, nye gulve, rumfordeling, badeværelser mv. og har store flotte vinduespartier, massive trægulve og imponerende loftshøjde. Ejendommen indeholder; Hall, sydvendt stue, hjørnekontor, dagligstue med skøn brændeovn og udsigt til have. Spisestue med udgang og udsigt til have, køkken med god arbejdsplads, bryggers. 1. sal indeholder repos med skråvinduer, kontor/værelse, badeværelse med brusehjørne, 2 fine værelser med god skabsplads og stort uudnyttet loftrum. Derudover er der på ejendommen et stort udhus med garagerum, vaskerum med stort grovkøkken, toilet, disponibelt rum, værksted/fyrrum, 2 redskabsrum samt stort uudnyttet tagrum. Der er derfor god mulighed for gæsteanneks, værksted, erhverv mv. Alt i alt en flot og herskabelig ejendom med god plads og med historisk baggrund som skolestue i Gammel Østerby. Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.Huset kan anvendes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt for helårshusene på Læsø.Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99….