Beskrivelse
Rummelig villa i Vrold
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/4 – klik på billede – Med en attraktiv beliggenhed i Vrold for enden af en stille og børnevenlig villavej venter denne rummelige og funktionelle villa med plads til hele familien!Man bydes velkommen i villaens indbydende entré, hvor der ligeledes er et praktisk bryggers med gode vaskefaciliteter samt opbevaringsplads. Herfra er der adgang til villaens køkkenalrum, som ligger i åben forbindelse til de to hyggelige og rummelige stuer. Den ene stue ligger et niveau lavere, hvilket skaber noget hygge og karisma til boligen. Der er fra begge stuer direkte udgang til den skønne flisebelagte terrasse, hvor mange stunder kan nydes med familie og venner. Villaen har fem gode værelser, men der er også mulighed for etablering af endnu et, hvis man har behov for det. Værelserne er fordelt naturligt i hver sin ende af villaen. Man har 2 og 3 værelser i hver sin ende, og et godt badeværelse til hver af afdelingerne. Derudover venter et godt hjørne med kontorafdeling, det er her muligt at etablere et værelse hvis ønsket.Tilhørende boligen er en fantastisk god have, med plads til leg, boldspil, afslapning og hvad end man drømmer om. Fra villaen er der kort afstand til vuggestue, børnehave, offentlig transport, naturliv, legeplads og fodboldbane. Samtidig har man kort afstand til Skanderborg bymidte, som byder på skole, indkøb, restauranter, biograf og meget mere. Motorvejsnettet er ikke langt væk, herfra er det nemt at pendle til Aarhus og Horsens. Lyder denne bolig som noget for jer? Ring på 86 52 35 00 for en fremvisning._____________________________________________________________Tjek Boliglån https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside …